Havestuen. Frederiksberg Allé
Vilhelm Hammershøi

Havestuen. Frederiksberg Allé

Oversigt

Titel
Havestuen. Frederiksberg Allé
Datering
1887
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Interiør
53 – Bramsen
Dimensioner
46 cm (h) x 46 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred med åben vævning og tråde af let varierende tykkelse.

Farve
Gulbrun
Vævningstype
Grundering synlig fra bagsiden
Ja
Forlimning synlig fra bagsiden
Nej

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
48.4 cm
Samlet bredde
45.6 cm
Bredde på sprosser
3.9 cm
Dybde på sprosser
1.5 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger

Tap og slids med rektangulære hjørnebakker

Affasning til stede
Ja

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Hammershøi
Afstand mellem søm
3 cm - 4 cm
Bredde af øverste ombukningskant
2.4 cm
Bredde af nederste ombukningskant
2.7 cm
Bredde af venstre ombukningskant
1.2 cm
Bredde af højre ombukningskant
0.9 cm
Primære spændguirlander er synlige langs venstre kant.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
På nederste og højre ombukningskanter.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Offwhite
Grunderingens tykkelse
Tynd
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet. I venstre side er der dog smalle områder af ugrunderet lærred tæt på den afskårne ægkant.
Ja

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Nej
Bemærkninger

Undertegningen er ikke synlig med det blotte øje.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
Undermaling ses i vægbeklædningen i højre side, i væggens øverste del og i det midterste vindue. En sort undermaling i højre side strækker sig ud på ombukningskanten såvel som på underkanten. En okkerfarvet undermaling strækker sig ud på ombukningskanterne øverst og i venstre side.
Karakter
Tyndt påført med fortyndet farve.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Signatur til stede
Nej
Kort beskrivelse af opbygning

Et tyndt farvelag med en simpel lagvis opbygning.

Beskrivelse af penselarbejde

Farvelaget blev påført vådt-i-vådt i en 'åben' teknik, så grunderingen og undermalingen er synlig flere steder. En meget moderat pastositet findes lokalt i dele af de hvide gardiner og gulvets lyse penselstrøg. Malingens konsistens var ret flydende. Penselstrøgene følger de enkelte elementer i motivet med overlappende farvelag kun få steder.

Penslens bredde/type
Der blev brugt runde pensler af varierende størrelse.
Rækkefølge i påføring
Ingen tydelig rækkefølge - højst sandsynligt malet i én omgang. Gardinernes hvide farve blev påført på et sent tidspunkt i maleprocessen.
Overfladetekstur
Der er en moderat pastositet i de lysere farver. Lærredets tekstur er synlig i de mørkere områder.
Overfladeglans
Halvblank at dømme efter det uferniserede farvelag på ombukningskanterne.
Farver observeret
Hvid, sort, grå, okker, bleg grøn, grå nuancer med en let blå eller lilla tonalitet.
Bemærkninger

Farvelaget forstætter ud på ombukningskanterne.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Ja
Fernislagets oprindelse
Ikke-original
Påføringsmetode
Pensel
Fernislagets udstrækning
På hele maleriets overflade.
Overfladeglans
Medium

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Original

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
11.43 th/cm
Vertikale tråde
14.36 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
0.653 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
0.855 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
89.6 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
0.0903 deg

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Zn, Ca, Fe, P, K
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid
Lag nummer 2
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid
Lag nummer 3
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, (Ca, Al, Si, Sr)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Aluminosilikater, Blyhvid, Calciumcarbonat

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) beskrevet som følger: HAVESTUEN. I Baggrunden en Havedør mellem to, med hvide Gardiner forsynede Vinduer.

Referencer, kilder og noter

Maleriet er sandsynligvis malet i Hammershøi-familiens hjem på Frederiksberg Allé 34, hvor Vilhelm Hammershøi boede fra 1872 til 1891. Vinduerne og rummet ligner maleriet "Interiør. Frederiksberg Allé" der også viser en figur, og det ligner desuden et fotografi af rummet (Opholdsted ukendt. Jf. Hvidt og Oelsner, 2018 s. 96-101, s. 156-157 og kataloget "Fremkaldelser. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet", Den Hirschsprungske Samling, 2021, s. 70-71). Maleriet er også relateret til survey nr. 66, der viser spisestuen i villaen på Frederiksberg Allé.

Proveniens

Ifølge Bramsen (1918) blev maleriet erhvervet af købmand Axel Levin på boauktionen efter Hammershøis død.

Bemærkninger

Huset på Frederiksberg Allé 34 var oprindeligt ejet af Vilhelm Hammershøis bedstemor, Elisabeth Rentzmann, og familien Hammershøi boede der indtil 1894. I dag ligger en anden ejendom på matriklen, og husnummeret er ændret til nr. 58-60.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 5 MB

Blændramme

Filnavn Format Størrelse Download
Opspænding JPG 1 MB
Opspænding JPG 842 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 3 MB
IRR JPG 2 MB
X-Ray JPG 3 MB
VISr-R-VIS JPG 3 MB
VISt-R-VIS JPG 3 MB
IR-R-IR JPG 2 MB
VIS-L-UV JPG 2 MB
IR-FC JPG 3 MB
UV-R-UV JPG 1 MB
UV-FC JPG 3 MB
IR-L-UV JPG 942 KB
IR-L-VIS JPG 1 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 4 MB
Verso IR-R-IR JPG 3 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Zn K JPG 1 MB
Pb L JPG 2 MB
Pb M JPG 3 MB
Ca K JPG 2 MB
Fe K JPG 3 MB
P K JPG 3 MB
K K JPG 3 MB
Co K JPG 4 MB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 269 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 309 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 259 KB
Farvesnit DF detalje JPG 605 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 588 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 509 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 605 KB
Farvesnit BSE JPG 112 KB
Pb M JPG 192 KB
Ca K JPG 173 KB
Al K JPG 285 KB
Si K JPG 326 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk