Selvportræt
Vilhelm Hammershøi

Selvportræt

Oversigt

Titel
Selvportræt
Datering
1914
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Portræt
376 – Bramsen
Dimensioner
46 cm (h) x 33 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred med åben vævning.

Farve
Gyldenbrun
Vævningstype
Grundering synlig fra bagsiden
Grunderingen er lokalt presset igennem det åbent vævede lærred.
Forlimning synlig fra bagsiden
Nej
Bemærkninger

Lærredet såvel som grunderingen har lokale mørke pletter fra enten olie eller fernis.

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
48 cm
Samlet bredde
34.5 cm
Højde på lodrette sprosse
5 cm
Dybde på sprosser
1.4 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger

Tap og slids med rektangulære hjørnebakker

Affasning til stede
Ja
Bemærkninger

En inskription med blåt farvekridt på den nederste rammedel: 'Strandgade 25 -'.

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Usikkert
Afstand mellem søm
2.7 cm - 3.5 cm
Bredde af øverste ombukningskant
4.3 cm - 4.5 cm
Bredde af nederste ombukningskant
3.8 cm - 4.8 cm
Bredde af venstre ombukningskant
8.3 cm - 10.3 cm
Bredde af højre ombukningskant
7 cm - 10 cm
Primære spændguirlander ses langs den øverste ombukningskant.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
I hvert hjørne af ombukningskanterne.
Bemærkninger

Lærredet er fastgjort med flade tegnestifter. Den ene type er fra Günther Wagner Pelikan Reißnägel og den anden er mærket CENTRAL 2 D.R.P. Under udførelsen af maleriet var det grundede lærred monteret på en plade.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Offwhite
Grunderingens tykkelse
Tyk
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet inklusive ombukningskanterne.
UV fluorescens
Der er en lys hvid fluorescens i UV-lys.
Nej
Bemærkninger

Grunderingen er synlig på bagsiden af ​​lærredet, gennem farvelagene i baggrunden, samt i den nederste del af motivet, hvor skjorten og jakken fremstår i et tilsyneladende ufærdigt stadie.

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Ja
Undertegningens farve
Sort
Værktøj/materiale anvendt
Kul
Karakter
Lineær
Bemærkninger

Spor af undertegning er synlige under ​​skjortekravens farvelag.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
I jakken, skjortekraven, vesten og den nedre del af baggrunden.
Karakter
Påført tørt, så lavninger i overfladen fremstår delsvist udækket.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Kort beskrivelse af opbygning

Farvelaget varierer i tykkelse, men har en enkel lagvis opbygning. Der er generelt ikke mere end et par lag i hovedet og baggrunden. Den nederste del af figuren blev udført med få penselstrøg i et enkelt lag.

Beskrivelse af penselarbejde

Maleriet blev udført i en alla prima-teknik med et markant penselarbejde bestående af tæt påførte, korte penselstrøg i modelleringen af ansigtets, og længere, mere spredte penselstrøg i håret og baggrunden. Penselarbejdet i skjorten, vesten og jakken er summarisk og blev udført med en hurtig, åben skumreteknik.

Penslens bredde/type
5 - 7 mm brede pensler blev brugt i hudfarven, mens bredere pensler, ca. 1-2 cm, blev brugt i baggrunden og i håret.
Rækkefølge i påføring
Farvelaget blev påført fra mørkt til lyst i både baggrunden, håret og hudfarven. Et bredt sort penselstrøg over det højre øre antyder det oprindelige layout af ansigtet, som efterfølgende blev dækket af modelleringen af hudfarven i forskellige nuancer.
Overfladetekstur
Til trods for en let gennemgående pastositet i farvelaget ses lærredets tekstur tydeligt i hele overfladen.
Overfladeglans
Halvblank til mat, at dømme efter udseendet på de uferniserede ombukningskanter.
Farver observeret
Sort, hvid, brun, blå, gul, rød, pink.
Ændringer
Kunstneren afprøvede forskellige formater af portrættet ved at påføre sortmalede linjer med et par cm's mellemrum langs kanterne.
UV fluorescens
De røde toner i hudfarven på næsen, højre kind og halsen har en stærk rød flourescens.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Ja
Fernislagets oprindelse
Usikkert
Påføringsmetode
Pensel
Fernislagets udstrækning
Der er fernis på hele maleriets forside.
Antal lag
Et lag fernis.
Overfladeglans
Blank
UV fluorescens
Grønlig fluorescens

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Usikkert
Bemærkninger

Rammen er ældre end maleriet og stammer sandsynligvis fra første halvdel af det 19. århundrede.

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
Vertikale tråde
Standardafvigelse af horisontale tråde
Standardafvigelse af vertikale tråde

Denne analyse er ikke blevet udført på dette maleri

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Co, Ca, Cd, Ni, P, Cu, Zn
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Ca, (Al, Mg, Si, Pb, Na)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) s.113 beskrevet som følger: SELV-PORTRÆT. Hovede. Overnaturlig Størrelse. En face. Graasprængt Haar. Hvid opstaaende
Flip. Udtrykket tungsindigt.

Referencer, kilder og noter

I de sidste år af sit liv malede Hammershøi adskillige selvportrætter, sandsynligvis beregnet til sit eftermæle og endvidere bestilt af Uffizi-museet i Firenze i 1912 samt til portrætsamlingen på Frederiksborg Slot i Danmark (Jf. Bramsen (1918) nr. 367 + 373). Det portræt, som var bestilt af Uffizi-galleriet, blev sendt til Italien af Ida Hammershøi i 1920 efter kunstnerens død (Bramsen nr. 367).

Proveniens

Tilh. Frederiksborg Museet.

Bemærkninger

Ifølge Bramsen (1918) s.113 er dette det sidste portræt, Hammershøi nogensinde malede - et selvportræt med et tungsindigt udtryk, som Bramsen udtrykker det. Hammershøi var præget af en langvarig sygdom med strubekræft, som han døde af året efter den 13. februar 1916.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 11 MB
Bærende underlag JPG 225 KB

Blændramme

Filnavn Format Størrelse Download
Opspænding JPG 5 MB
Opspænding JPG 4 MB

Undertegning

Filnavn Format Størrelse Download
Undertegning JPG 185 KB

Farvelag

Filnavn Format Størrelse Download
Farvelag JPG 162 KB
Farvelag JPG 137 KB
Farvelag JPG 165 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 8 MB
X-Ray JPG 6 MB
VISr-R-VIS JPG 9 MB
VISt-R-VIS JPG 10 MB
IR-R-IR JPG 8 MB
VIS-L-UV JPG 9 MB
IR-FC JPG 8 MB
UV-R-UV JPG 10 MB
UV-FC JPG 8 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 11 MB
Verso IR-R-IR JPG 9 MB
Verso VIS-L-UV JPG 9 MB
Verso IR-FC JPG 10 MB
Verso UV-R-UV JPG 9 MB
Verso UV-FC JPG 10 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Pb L JPG 2 MB
Pb M JPG 4 MB
Co K JPG 4 MB
Ca K JPG 2 MB
Cd L JPG 5 MB
Ni K JPG 5 MB
P K JPG 3 MB
Zn K JPG 5 MB
Cu K JPG 4 MB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 174 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 242 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 232 KB
Farvesnit DF detalje JPG 400 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 420 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 446 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 400 KB
Farvesnit BSE JPG 114 KB
Ca K JPG 166 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk