Portræt. Svend Hammershøi
Vilhelm Hammershøi

Portræt. Svend Hammershøi

Oversigt

Titel
Portræt. Svend Hammershøi
Datering
1881
Teknik
Olie på træ
Motiv
Portræt
1 – Bramsen
Dimensioner
15.2 cm (h) x 13 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af trætavlen

En glat mahogniplade, affaset langs kanterne på bagsiden.

Tykkelse (cm)
0.8 cm
Maleriets standardformat
Andet
Andet format
Oprindelig størrelse
Træsort
Mahogni
Antal planker
1
Årringe retning
Vertikal
Bræddebredde (cm)
13 cm
Højde på planker (cm)
15.2 cm
Tykkelse på planker (cm)
0.8 cm
Producent
Industriel
Kanter
Bagsiden affaset
Forlimning synlig
Nej
Bemærkninger

Potentielle producent- eller forhandlermærker kan være skjult af de forskellige mærkater på panelets bagside.
En svagt synlig inskription i øverste højre del af panelets bagside lyder: 'April [… … ]helm'.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Offwhite
Grunderingens tykkelse
Tynd
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele træpladens forside.
Nej
Bemærkninger

I grunderingen indgår muligvis et ark papir, der er klæbet fast til træpladen, hvilket indikeres af tynde mørke, parallelle, lodrette linjer med ca. 0,5 mm afstand, som ses flere steder langs over- og underkanter.

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Ja
Undertegningens farve
Grå
Værktøj/materiale anvendt
Blyant
Karakter
Lineær
Bemærkninger

Spor af undertegning kan ses få steder langs hovedets omrids, f.eks. ved overlæben, langs venstre side af nakken og ved nederste venstre del af skulderen.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
Under det øverste farvelag i baggrunden.
Karakter
Tyndt påført, med en transparent karakter.
UV fluorescens
Gullig UV-fluorescens.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Kort beskrivelse af opbygning

Et tyndt påført farvelag med en enkel lagvis opbygning og en moderat, blød impasto i hovedets og baggrundens farver i modsæt.ning til en mere udpræget impasto i den hvide skjorte.

Beskrivelse af penselarbejde

Den generelle maleteknik er vådt-i-vådt og en opbygning af farven fra mørkt til lyst. Der er ingen fremherskende retning i penselføringen. Skjortens farvelag er opbygget over et tyndt lag hudfarve og grå farve efterfulgt af spredte, hurtigt udførte penselstrøg i hvide og grå farver, der modellerer stoffets struktur og folder.

Penslens bredde/type
En bredere, flad pensel blev brugt til baggrundsfarven. Smallere pensler blev anvendt i hovedet og skjorten.
Rækkefølge i påføring
Det øverste farvelag i baggrunden blev påført på et sent tidspunkt og brugt til at definere og præcisere figurens omrids i en vekselvirkning med de stadig våde penselstrøg i hovedet og håret. Skjorten blev malet i en afsluttende fase og overlapper hudfarven og baggrundsfarven en smule.
Overfladetekstur
I hovedets og baggrundens farvelag er der en moderat, men tydelig pastositet. Mere udtalt pastositet kendetegner skjortens penselstrøg. Langs den midterste del af højre kant ses fingeraftryk afsat i den våde farve.
Overfladeglans
Det meste af overfladen har en blank glans uden at være skinnende. Hårets farve er mere mat end ansigtets og baggrundens farver.
Farver observeret
Forskellige nuancer af hudfarve i figuren. Nuancer af gul okker og brun i håret. Varme grå og råhvide nuancer i baggrunden. Hvid og grå i skjorten. Et brunlig rødt strejf bag øret. Pink på læberne. Sort i øjet og øjenvipperne.
Ændringer
Baggrundsfarven blev brugt lokalt til at justere hovedets omrids.
UV fluorescens
Undermalingen i baggrundsfarven har en gullig flourescens i UV lys, der ses mellem penselstrøgene i det øverste farvelag.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Nej
Bemærkninger

Ingen overfladebehandling er synlig med det blotte øje.

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Original
Bemærkninger

Et fotografi fra 1909 viser det indrammede maleri på væggen i stuen i Anna og Svend Hammershøis hjem på Christian Winthersvej 15, Frederiksberg, hvor de begge boede hos Hammershøis mor (jf. Rosenvold Hvidt og Oelsner 2018, 498-499). Portrættet ses også på et fotografi fra 1894 på væggen i stuen i deres tidligere lejlighed på Falkoner Allé, Frederiksberg, i hvad der muligvis er en anden, sort ramme (jf. Rosenvold Hvidt og Oelsner 2018, 84-85).

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
Vertikale tråde
Standardafvigelse af horisontale tråde
Standardafvigelse af vertikale tråde

Denne analyse er ikke blevet udført på dette maleri

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Zn, Pb, Fe, Ca, Hg, Ba, P, K
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Bariumbaseret pigment, Ben-/elfenbensort, Blyhvid, Calciumbaseret pigment, Cinnober, Jernbaseret pigment, Zinkhvid

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) beskrevet som følger: PORTRÆT-HOVEDE. Den otteaarige Svend Hammershøi. Profil tilvenstre. Tilh. Kunstnerens Søskende.

Referencer, kilder og noter

Dette maleri ses hængende på stuevæggen i kunstnerens søskende, Anna og Svend Hammershøis, sidste hjem, Ludvigsminde på Pile Allé, Frederiksberg, jf. fotografier af hjemmet i Det Kongelige Bibliotek, København. Anna Hammershøi boede i huset Ludvigsminde indtil sin død i 1955, og hun testamenterede maleriet til Den Hirschsprungske Samling. På et fotografi, muligvis taget af Valdemar Schønheyder Møller omkring 1882, ses Hammershøi i færd med at male et andet portræt af Svend poserende på en stol (Måske Bramsen (1918) nr. 2?, nuværende placering ukendt), jf. Hvidt og Oelsner, 2018, s. 100.

Proveniens

Maleriet blev i 1955 testamenteret af Anna Hammershøi til Den Hirschsprungske Samling.

Bemærkninger

Den yngre bror Svend Hammershøi (1873-1948) synes at have været den første model, som Vilhelm Hammershøi studerede til flere på hinanden følgende portrætmalerier.

Værket er i privateje og deponeret hos Den Hirschsprungske Samling.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 2 MB

Grundering

Filnavn Format Størrelse Download
Grundering JPG 199 KB
Grundering JPG 256 KB
Grundering JPG 274 KB
Grundering JPG 294 KB

Undertegning

Filnavn Format Størrelse Download
Undertegning JPG 294 KB

Farvelag

Filnavn Format Størrelse Download
Farvelag JPG 286 KB
Farvelag JPG 303 KB
Farvelag JPG 284 KB
Farvelag JPG 348 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 2 MB
IRR JPG 610 KB
X-Ray JPG 2 MB
VISr-R-VIS JPG 2 MB
VISt-R-VIS JPG 3 MB
IR-R-IR JPG 1 MB
VIS-L-UV JPG 1 MB
IR-FC JPG 1 MB
UV-R-UV JPG 2 MB
UV-FC JPG 2 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 2 MB
Verso IR-R-IR JPG 2 MB
Verso VIS-L-UV JPG 875 KB
Verso IR-FC JPG 2 MB
Verso UV-R-UV JPG 2 MB
Verso UV-FC JPG 2 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Pb L JPG 868 KB
Pb M JPG 1 MB
Zn K JPG 781 KB
Ca K JPG 972 KB
Fe K JPG 706 KB
Hg L JPG 865 KB
P K JPG 808 KB
Ba L JPG 832 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk