Portræt. Karen Malm
Vilhelm Hammershøi

Portræt. Karen Malm

Oversigt

Titel
Portræt. Karen Malm
Ejer
Privat
Datering
1914
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Portræt
371 – Bramsen
Dimensioner
38.6 cm (h) x 34.7 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred af mellemkraftig kvalitet med en ret regelmæssig, åben vævning ensartede tråde.

Farve
Gyldenbrun
Vævningstype
Grundering synlig fra bagsiden
Grunderingen er synlig over hele lærredets bagside.
Forlimning synlig fra bagsiden
Nej

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
38.5 cm
Samlet bredde
34.6 cm
Højde på lodrette sprosse
38.3 cm
Bredde på sprosser
34 cm
Dybde på sprosser
1.5 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger

Tap og slids med rektangulære hjørnebakker

Affasning til stede
Ja
Bemærkninger

Påskrifter og mærkater på blændrammen: På den øverste rammedel er et rundt, hvidt mærkat med nummeret '6800/646'. På den nederste rammedel med blåt farvekridt: '5517/27' og med blyant '18/388' og '80/'. På højre rammedel med blåt farvekridt: 'Strandgade 25', og med blyant: '49a/388' og '800.1-'.

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Hammershøi, Original
Afstand mellem søm
2.5 cm - 4 cm
Bredde af øverste ombukningskant
2 cm - 2.5 cm
Bredde af nederste ombukningskant
1.1 cm - 1.4 cm
Bredde af venstre ombukningskant
4 cm
Bredde af højre ombukningskant
0.9 cm - 1.2 cm
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
Stiftmærker findes langs forsidens øverste kant, ca 1 cm fra kanten og med en afstand på 5 - 6 cm samt på den del af venstre ombukningskant, som er bukket om på bagsiden.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Hvid
Grunderingens tykkelse
Tynd
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet inklusive ombukningskanterne.
Nej
Bemærkninger

Grunderingen er synlig i områder med tab i farvelaget langs venstre og nederste kant. På ombukningskanterne fremstår grunderingen grålig.

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Nej
Bemærkninger

Undertegningen er ikke synlig med det blotte øje.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
Sandsynligvis over hele maleriet, men kun synligt lokalt som angivet ovenfor.
Karakter
Tyndt og sparsomt påført, mørkest i baggrundsområdet og uden synlige detaljer eller modellering.
Bemærkninger

Maleriet er malet i alla prima-teknik, hvilket gør det vanskeligt at skelne endegyldigt mellem undermaling og endelige farvelag.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Signatur til stede
Nej
Kort beskrivelse af opbygning

Et skitseagtigt og hurtigt udført portræt, malet vådt-i-vådt med en enkel lagvis opbygning.

Beskrivelse af penselarbejde

Farvelaget blev påført vådt-i-vådt, og ansigtet modelleret fra mørkt til lyst med korte penselstrøg uden nogen særlig retning og længere penselstrøg langs omridset af håret, kæben og halsen. Den lyse farve ser ud til at have været temmelig fast i konsistensen, hvilket resulterer i at farvelaget i nogle områder blev påført med en ikke dækkende skumreteknik. Håret og skuldrene blev opbygget af et indledende mørkt lag efterfulgt af nogle få lysere penselstrøg, til angivelse af struktur og udstrækning.

Penslens bredde/type
Der blev brugt flade pensler, ca. 1,5 - 2 cm brede, i baggrunden, håret og skuldrene, hvorimod lidt smallere, sandsynligvis spidse pensler blev brugt til hudfarven.
Rækkefølge i påføring
Hårets farvelag blev opbygget med en ensartet mørk farve og efterfølgende struktureret med et par lette penselstrøg ovenpå. Ansigtsfarven overlapper håret og blev modelleret fra mørkt til lyst. De mørkere område, der udgør træk som øjenbryn og skyggerne i øjenomgivelserne, næse og mund blev påført først. Det venstre øre blev gengivet i et par penselstrøg ovenpå hårets mørke farve.
Overfladetekstur
Nogen impasto ses i hudfarven, mest fremtrædende i de lysere områder. Lærredets tekstur ses tydeligt i hele maleriets overflade.
Overfladeglans
Den uferniserede farve på ombukningskanterne tyder på en medium til mat overfladeglans i farvelaget.
Farver observeret
Sort, mørkegrå, mørkegrøn og grønlig grå, noter af gul og blå.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Ja
Fernislagets oprindelse
Usikkert
Påføringsmetode
Pensel
Fernislagets udstrækning
Der er fernis på hele maleriets forside.
Antal lag
Usikkert
Overfladeglans
Medium
UV fluorescens
Grønlig fluorescens

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Usikkert

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
13.85 th/cm
Vertikale tråde
11.85 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
2.07 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
1.74 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
6.65 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
9.22 deg

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Co, Ca, Zn, Fe,
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Ca, (Al, Si, S, Mg, P)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) beskrevet som følger: PORTRÆT-HOVEDE. Fru Karen Malm. Forarbejde til et planlagt Portræt. En face m. højre. Naturlig Størrelse.

Proveniens

Skibsreder Hans Tobiesen erhvervede maleriet på auktionen efter Hammershøis død. Senere erhvervet på auktion af kunsthistoriker Harald Olsen.

Bemærkninger

Ifølge Bramsen (1918) er dette et forstudie til et portræt, som Hammershøi på grund af sin sygdom og død aldrig færdiggjorde. Det ser ud til at være det allersidste portræt - bortset fra et selvportræt - som Hammershøi arbejdede på. Hammershøis forhold til den portrætterede Karen Malm er indtil videre ukendt.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 13 MB
Bærende underlag JPG 353 KB
Bærende underlag JPG 374 KB

Undermaling

Filnavn Format Størrelse Download
Undermaling JPG 2 MB

Farvelag

Filnavn Format Størrelse Download
Farvelag JPG 289 KB
Farvelag JPG 277 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 10 MB
IRR JPG 5 MB
X-Ray JPG 5 MB
VISr-R-VIS JPG 13 MB
VISt-R-VIS JPG 14 MB
IR-R-IR JPG 9 MB
VIS-L-UV JPG 7 MB
IR-FC JPG 10 MB
UV-R-UV JPG 11 MB
UV-FC JPG 10 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 13 MB
Verso IR-R-IR JPG 10 MB
Verso VIS-L-UV JPG 7 MB
Verso IR-FC JPG 12 MB
Verso UV-R-UV JPG 10 MB
Verso UV-FC JPG 12 MB

Weave maps

Filnavn Format Størrelse Download
Weave maps JPG 3 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Pb L JPG 2 MB
Pb M JPG 4 MB
Co K JPG 2 MB
Ca K JPG 1 MB
Fe K JPG 3 MB
Zn K JPG 2 MB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 119 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 224 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 180 KB
Farvesnit DF detalje JPG 353 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 535 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 420 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 353 KB
Farvesnit BSE JPG 59 KB
Ca K JPG 134 KB
S K JPG 241 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk