Portræt. Elisabeth Dorothea Rentzmann.
Vilhelm Hammershøi

Portræt. Elisabeth Dorothea Rentzmann.

Oversigt

Titel
Portræt. Elisabeth Dorothea Rentzmann.
Ejer
Privat
Datering
Usikkert/Ukendt
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Portræt
391 – ViHDA
Dimensioner
33.8 cm (h) x 28.5 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred af en grov kvalitet og med en noget åben vævning.

Farve
Brun
Vævningstype
Ægkant (fra forsiden)
Højre
Maleriets standardformat
Portræt
Grundering synlig fra bagsiden
Ja
Forlimning synlig fra bagsiden
Ja
Bemærkninger

Lærredet er meget stift med et tykt lag sandsynligvis hudlim, som danner en film for at forhindre at grunderingslaget trænger gennem til bagsiden af det åbent vævede lærred.

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
33.7 cm
Samlet bredde
28.6 cm
Bredde på sprosser
4 cm
Dybde på sprosser
1.3 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger

Tap og slids med rektangulære hjørnebakker

Affasning til stede
Ja

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Original
Afstand mellem søm
3 cm - 8 cm
Bredde af øverste ombukningskant
1.3 cm
Bredde af nederste ombukningskant
1.8 cm
Bredde af venstre ombukningskant
1.5 cm
Bredde af højre ombukningskant
1.8 cm
Der er primære spændguirlander.
Sekundære spændguirlander
Der ses sekundære spændguirlander.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
Et hul midt på øverste ombukningskant.
Bemærkninger

Øverst dækker farvelaget hele ombukningskanten, hvilket tyder på, at maleriets format var højere, før det blev monteret på blændrammen. Sømmene er af forskellige typer og/eller størrelser. Nogle er sandsynligvis senere erstatninger.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Hvid
Grunderingens tykkelse
Tyk
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet inklusive ombukningskanterne undtagen i højre side, hvor der er en smal ugrunderet kant langs ægkanten.
UV fluorescens
Der er en orange fluorescens på hæftekanterne.
Nej
Bemærkninger

Grunderingen er synlig på bagsiden af ​​lærredet som følge af lærredets åbne vævning.

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Ja
Undertegningens farve
Blåsort
Værktøj/materiale anvendt
Kul
Karakter
Skravering
Bemærkninger

Undertegning er synlig gennem hudfarven i ansigtet.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
På venstre ombukningskant.
Karakter
Mat, mager farve.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Signatur til stede
Nej
Kort beskrivelse af opbygning

Et tæt påført farvelag bestående af et par lag med en moderat pastositet.

Beskrivelse af penselarbejde

Farvelaget er overvejende påført vådt-i-vådt og modelleret fra mørkt til lyst.

Penslens bredde/type
Der blev brugt pensler med en bredde på 0,5 cm i ansigtet, mens der er i baggrunden og tøjet blev brugt pensler med bredder på 1,5 cm og 2 - 3 cm.
Rækkefølge i påføring
Det brune tøj og kysen blev anlagt først, efterfulgt af modelleringen af ​hudfarven, som blev opbygget med udgangspunkt i mørke, rødbrune skygger. De lysere hudtoner og håret overlapper det sorte på kysen nogle steder, andre steder omvendt. Det øverste lag af den røde baggrund blev påført på et sent tidspunkt i maleprocessen og overlapper figurens omrids flere steder.
Overfladetekstur
De lysere dele af hudfarven og håret er malet moderat pastost, mens overfladen i ​​tøjet og baggrunden fremstår mere glat. Lærredets tekstur er svagt synlig i nogle områder.
Overfladeglans
Blank
Farver observeret
Sort, hvid, gul, rød, pink, grøn og blå.
Ændringer
Optørringsrevner i baggrundens røde farve såvel som i ​​tøjet og kysen indikerer, at de øverste farvelag blev påført, før der var sket en tilstrækkelig optørring af de indledende farvelag.
Bemærkninger

Farvelaget dækker hele den øverst ombukningskant, hvilket tyder på, at maleriets format var højere før det blev monteret på blændrammen.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Ja
Fernislagets oprindelse
Original
Påføringsmetode
Pensel
Fernislagets udstrækning
Der er fernis på hele maleriets forside inklusive et bredt penselstrøg hen over midten af ​​den øverste ombukningskant.
Antal lag
Et lag fernis.
Overfladeglans
Blank
UV fluorescens
Let grønlig fluorescens
Bemærkninger

Fernislagets tykkelse varierer og laget indeholder uopløste klumper.

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Original

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
13.24 th/cm
Vertikale tråde
13.89 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
0.824 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
0.691 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
90.8 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
-4.435 deg

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Hg, Fe, Ba, Mn, Se, Ca, Zn, Cd, Co, S, Cr, P
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Bariumbaseret pigment, Ben-/elfenbensort, Blyhvid, Calciumbaseret pigment, Cinnober, Jordpigment, Kadmiumrød/-orange, Koboltblå, Krombaseret pigment, Zinc-based pigment

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, (Si, Al, Ca, Mg, Na, Zn, P, K)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Aluminosilikater, Blyhvid, Calciumcarbonat

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

Maleriet er et portræt af Hammershøis mormor Elisabeth Rentzmann klædt i sort med en mørkebrun kappe om skuldrene og en sort kyse bundet under hagen med en sløjfe. Hun ser ud over sine briller og hendes hår med midterskildning er delvist dækket af hendes hovedbeklædning. Bag hende er en mørkrød baggrund.

Referencer, kilder og noter

Referencer: "VILHELM HAMMERSHØI En retrospektiv udstilling". Redigeret af Hanne Finsen og Inge Vibeke Raaschou-Nielsen. Ordrupgaard 1981, Katalog nr. 1 og desuden beskrevet i artiklen: Annette Rosenvold Hvidt, "Vilhelm Hammershøis formative år" i kataloget "Vilhelm Hammershøi, Light and silence", Poznan Polen, 2022, s.98-106.

Bemærkninger

Den portrætterede, Hammershøis mormor Elisabeth Dorothea Rentzmann født Krehmer (1805-1883), var en tidlig støtte af hans kunstneriske ambitioner, hun var også ejer af hans barndomshjem på Frederiksberg Allé og fungerede som en vigtig støtte for hele familien Hammershøi indtil sin død i 1883.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 8 MB
Bærende underlag JPG 209 KB
Bærende underlag JPG 2 MB

Undertegning

Filnavn Format Størrelse Download
Undertegning JPG 151 KB

Farvelag

Filnavn Format Størrelse Download
Farvelag JPG 130 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 4 MB
IRR JPG 2 MB
X-Ray JPG 4 MB
VISr-R-VIS JPG 5 MB
VISt-R-VIS JPG 7 MB
IR-R-IR JPG 4 MB
VIS-L-UV JPG 3 MB
IR-FC JPG 4 MB
UV-R-UV JPG 3 MB
UV-FC JPG 4 MB
IR-L-VIS JPG 3 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 8 MB
Verso IR-R-IR JPG 6 MB
Verso VIS-L-UV JPG 4 MB
Verso IR-FC JPG 8 MB
Verso UV-R-UV JPG 7 MB
Verso UV-FC JPG 8 MB

Weave maps

Filnavn Format Størrelse Download
Weave maps JPG 1 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Pb L JPG 1 MB
Pb M JPG 2 MB
Hg L JPG 1 MB
Fe K JPG 1 MB
Mn K JPG 2 MB
Ba L JPG 1 MB
391_Se_K_1507 JPG 2 MB
Ca K JPG 1 MB
Zn K JPG 1 MB
Cd L JPG 3 MB
Co K JPG 3 MB
S K JPG 3 MB
Cr K JPG 2 MB
P K JPG 2 MB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 209 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 235 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 221 KB
Farvesnit DF detalje JPG 390 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 389 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 399 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 390 KB
Farvesnit BSE JPG 108 KB
Pb M JPG 143 KB
Si K JPG 295 KB
Al K JPG 368 KB
Ca K JPG 230 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk