I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.
Oversigt
Bærende underlag
Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.
Et industrielt fremstillet lærred med med en ret fin, lokalt lidt åben vævning og trådene med nogle ujævnheder.
Tallet '18' er skrevet med blyant på tre af lærerdets ombukningskanter.
Blændramme
En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.
Stemplet på den øverste rammedel er fra producenten Lefranc & Cie. Tallet '18' er skrevet med blyant på tre af lærredets ombukningskanter. Blændrammens format matcher ikke nogen standardstørrelser fra Lefranc eller moderne producenter. De lodrette og vandrette rammedeles mål svarer dog hver for sig til mål opført af Kultorvets Farvehandel (1893), hvilket tyder på, at blændrammen blev samlet af dele fra to forskellige standardformater. På den øverste rammedel er der med blåt farvekridt skrevet 'A4133'. På øverste rammedel står der med blåt farvekridtt 'Hirschsprungs Samling' og 'Kontoret'. På højre rammedel, også med blåt farvekridt, står der 'Stockholmsgade', og på tn hvid mærkat på samme rammedel står 'D388'.
Opspænding
Maleriets placering på blændrammen blev forskudt ca. 6 mm til venstre ved den sekundære opspænding, hvilket resulterer i at en kant af den originale, ubemalede ombukningskant nu er synlig på forsiden langs højre side. En tilsvarende bredde bemalet lærred findes omfoldet på venstre ombukningskant
Grundering
Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.
Undertegning
Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.
Ingen undertegning er synlig for det blotte øje bortset fra langs konturen af venstre side af ansigtet.
Undermaling
Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.
Farvelag
Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.
En tyndt påført farvelag med en enkel lagvis opbygning, især i baggrunden og i modellens sorte jakke, som består af et enkelt lag oven på undermalingen.
Der er brugt ret korte penselstrøg i modelleringen af ansigtstrækkene, især i de lysere dele, hvorimod længere penselstrøg ses i den sorte jakke og i baggrunden. I baggrunden følger de tyndt påførte penselstrøg generelt figurens omrids, men hvor de støder op til hovedet, er de enkelte steder sat vinkelret. Skuldrenes konturer, især i venstre side, er lysnet af skrab i den våde maling. Det samme er sket i det højlys, der udgør forkanten af kraven i højre side.
Signaturen er placeret i kanten af baggrundsfarven lige over modellens højre skulder. Farvelaget har små mørke pletter i et mønster svarende til lærredets vævning i hele motivet bortset fra de lyse dele af hudfarven og den hvide krave.
Fernis
En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.
Maleriet blev sprøjteferniseret i 1972 med A.W.2 oven på et allerede eksisterende fernislag.
Prydramme
Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.
På den øverste rammedel findes et transportmærkat, et udstillingsmærkatt fra 1983 fra Vilhelm Hammershøi-udstillingen på Wildenstein, New York og The Phillips Collection, Washington, samt to små mærkater med numrene 23 og 149.
Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.
Multispektral imaging
Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.
Weave maps
Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.
En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.
MA-XRF
MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.
Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.
Resultater
Optisk mikroskopi
Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.
SEM-EDXS
SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.
Resultater
Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.
Beskrivelse fra Bramsens katalog
I Bramsen (1918) s.98 beskrevet som følger:
PORTRÆT. Daniel Jacobson Salter. Bryst-Billede. Naturlig Størrelse. Trekvart Profil mod Venstre. En yngre, sortklædt, mørk Mand med Overskæg. Stærk Lysning paa den m. Beskueren vendte Del af Ansigtet.
Konserveringsdokumentation
Maleriet blev overfladerenset i 1972 og efterfølgende sprøjteferniseret med AW2 ovenpå den eksisterende fernis.
Referencer, kilder og noter
Portrættet blev bestilt af den portrætterede Daniel Jacobson Salters (1871-1943) fætter Einar Aage Hirschsprung (1869-1909), som var boghandler og søn af kunstsamlerne Heinrich og Pauline Hirschsprung. Bortset fra de halvvejs lukkede øjenlåg er portrættet meget lig et samtidigt portrætfotografi af modellen Daniel Jacobson Salter, jf. Hvidt og Oelsner, 2018, s. 180-181.
Proveniens
Legatgave til Den Hirschsprungske Samling 1909 fra Einar Aage Hirschsprungs bo
Billeder/Filer
Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.
Bærende underlag
Blændramme
Farvelag
Multispektral imaging
Weave maps
MA-XRF
Optisk mikroskopi
SEM-EDXS
Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk