Aften i stuen. Strandgade 30
Vilhelm Hammershøi

Aften i stuen. Strandgade 30

Oversigt

Titel
Aften i stuen. Strandgade 30
Datering
1904
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Interiør
251 – Bramsen
Dimensioner
69 cm (h) x 61 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred med fin vævning.

Vævningstype
Forlimning synlig fra bagsiden
Nej
Voks-harpiks
Årstal for dublering
1971

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
70 cm
Samlet bredde
72 cm
Dybde på sprosser
2.3 cm
Oprindelig eller senere
Ikke-original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger
Affasning til stede
Ja
Bemærkninger

Der findes en række mærkater på blændrammen.

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Ikke-original
Afstand mellem sømhuller
6.5 cm - 9.5 cm
Bredde af øverste ombukningskant
1.2 cm - 1.7 cm
Bredde af nederste ombukningskant
1.1 cm - 20 cm
Bredde af venstre ombukningskant
1.3 cm - 1.9 cm
Bredde af højre ombukningskant
1 cm - 2.8 cm
Sekundære spændguirlander
Sekundære spændguirlander ses langs den højre kant.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
Der er tre stiftsmærker på højre ombukningskant.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Hvid
Grunderingens tykkelse
Tyk
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet inklusive ombukningskanterne.
UV fluorescens
Hvid fluorescens
Ja
Bemærkninger

En imprimatura er synlig i form af et meget tyndt og sort lag, uregelmæssigt påført med en stor børste. Laget er blotlagt på venstre og øverste ombukningskanter.

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Ja
Undertegningens farve
Grå
Værktøj/materiale anvendt
Blyant
Karakter
Lineær
Bemærkninger

Undertegning er kun synlig i form af en mørkegrå streg langs kanten af ​​den højre ombukningskant, hvilket sandsynligvis skitserer kompositionens format.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
På venstre og øverste ombukningskanter og på forsiden, i den nederste del af kompositionen.
Karakter
Undermalingen er et halvgennemsigtigt, mørkegråt lag, som som fremstår mere tæt end imprimituraen. Laget blev påført med en bred pensel i grove zigzag-bevægelser.
Bemærkninger

Et hvidt lag påført oven på den mørke undermaling er synligt i nederste venstre og øverste højre hjørne, hvor det er efterladt uden at være dækket af farvelag. Spor af skrabning på overfladen ses især i hjørneområderne, hvilket indikerer, at et indledende lag eller en tidligere komposition (som omfattede lys på bordet) blev fjernet før påføringen af den hvide farve, muligvis for at forbedre dens vedhæftning.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Kort beskrivelse af opbygning

Et tyndt og jævnt påført farvelag.

Beskrivelse af penselarbejde

Farvelaget blev påført vådt-i-vådt.

Penslens bredde/type
Der blev anvendt pensler med en breddde på 0,5 - 2,5 cm.
Rækkefølge i påføring
Farvelaget blev gennemgående påført fra mørkt til lyst inklusive en 'glorie' af lys farve rundt om hovedet på Bindesbøll-figuren. Sorte penselstrøg, der groft skitserer stolene og omridsene i figurerne af Bindesbøll og Svend Hammershøi, blev tilføjet afsluttende.
Overfladetekstur
Overfladeteksturen er overvejene glat. Dog anes en vis lærredstekstur såvel som en let lokal pastositet lokalt.
Overfladeglans
Halvmat, sandsynligvis påvirket af behandlingen med voks-harpiks.
Farver observeret
Sort, hvid, brun, grå, gul, rød.
Ændringer
Skrab i grunderingen og det hvide farvelag antyder tilstedeværelsen af ​​en tidligere version af kompositionen eller et andet motiv. Derudover ses to tændte lys på bordet fra en tidligere version under hovedet på Bindesbøll.
UV fluorescens
En let rødlig flourescens ses i vinduespanelerne og de mørkere nuancer af hudfarven.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Ja
Fernislagets oprindelse
Ikke-original
Påføringsmetode
Sprøjte
Antal lag
Et lag fernis.
Overfladeglans
Medium
UV fluorescens
Svag fluorescens

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Original
Bemærkninger

Mærkater og inskriptioner på bagsiden er delvist dækket af en senere tilføjet træopbygning til tilpasning af falsen.

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
13.54 th/cm
Vertikale tråde
13.43 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
0.554 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
0.773 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
89.4 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
0.681 deg
Standardafvigelse af trådvinkel (horisontal)
2.33
Standardafvigelse af trådvinkel (vertikal)
1.17

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Ca, Co, Cr, Fe, Ti, Zn, Cu, P
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid
Aluminosilikater
Hvid
Lag nummer 2
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid
Aluminosilikater
Hvid

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Ca, (Al, Sr, Mg, Zn, Si, Na)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Aluminosilikater, Blyhvid, Calciumcarbonat

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) s. 102 beskrevet som følger: AFTEN I STUEN. Kompositions-Skitse til Nr. 250. Kompositionen mere sammentrængt end paa Billedet. Den kvindelige Figur er stillet op mod Bagvæggen tilhøjre.

Konserveringsdokumentation

Ifølge konserveringsrapport fra 1994 (SMK) blev maleriet i 1971 voks-harpiksdubleret og monteret på en ny blændramme. Det blev overfladerenset og ferniseret i 1994.

Referencer, kilder og noter

Med denne komposition i stor skala synes Hammershøi at have arbejdet videre med temaet "mennesker fra den nære omgangskreds, der sidder rundt om et bord i aftenmørket" ligesom i det monumentale billede "Fem portrætter" (Thielska Galleriet, Stockholm).

Proveniens

I 1918 tilhørte maleriet Svend Hammershøi. Derefter Anna Hammershøi. Bruun Rasmussen auktion 61, 1955 (Anna Hammershøi), Kat.nr. 193

Bemærkninger

Hammershøi arbejdede ofte med virkningerne af kunstigt lys set i mørke. Denne komposition "Aften i stuen" er relateret til andre værker fra samme lejlighed i Strandgade 30, København, hvor kunstneren udforsker clair-obscur/lys-mørke-fænomener i kombination med figurmaleri, med mennesker placeret omkring borde - ref. survey nr. 250, 252 og 255.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 8 MB

Blændramme

Filnavn Format Størrelse Download
Opspænding JPG 2 MB
Opspænding JPG 1 MB

Undertegning

Filnavn Format Størrelse Download
Undertegning JPG 2 MB

Undermaling

Filnavn Format Størrelse Download
Undermaling JPG 1 MB
Undermaling JPG 281 KB
Undermaling JPG 187 KB

Farvelag

Filnavn Format Størrelse Download
Farvelag JPG 195 KB
Farvelag JPG 130 KB
Farvelag JPG 217 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 10 MB
IRR JPG 7 MB
X-Ray JPG 12 MB
VISr-R-VIS JPG 13 MB
VISt-R-VIS JPG 13 MB
IR-R-IR JPG 12 MB
VIS-L-UV JPG 6 MB
IR-FC JPG 11 MB
UV-R-UV JPG 9 MB
UV-FC JPG 10 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 8 MB
Verso IR-R-IR JPG 6 MB
Verso VIS-L-UV JPG 5 MB
Verso IR-FC JPG 8 MB
Verso UV-R-UV JPG 8 MB
Verso UV-FC JPG 8 MB

Weave maps

Filnavn Format Størrelse Download
Weave maps JPG 5 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Pb L JPG 4 MB
Ca K JPG 5 MB
Co K JPG 3 MB
Cr K JPG 5 MB
Fe K JPG 4 MB
P K JPG 6 MB
Zn K JPG 5 MB
Ti K JPG 6 MB
Cu K JPG 3 MB
K K JPG 4 MB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 154 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 205 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 183 KB
Farvesnit DF detalje JPG 445 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 509 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 476 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 445 KB
Farvesnit BSE JPG 79 KB
Pb M JPG 128 KB
Ca K JPG 134 KB
Al K JPG 381 KB
Si K JPG 340 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk