Dobbeltportræt. Vilhelm og Ida Hammershøi
Vilhelm Hammershøi

Dobbeltportræt. Vilhelm og Ida Hammershøi

Oversigt

Titel
Dobbeltportræt. Vilhelm og Ida Hammershøi
Datering
1892
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Portræt
104 – Bramsen
Dimensioner
36.8 cm (h) x 66.5 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred med tynde tråde og en fin, let åben vævning. Lærredet er ikke særlig stift, hvilket tyder på, at det kun er forlimet i ganske begrænset omfang.

Farve
Grågul
Vævningstype
Maleriets standardformat
Hammershøis eget
Grundering synlig fra bagsiden
Grunderingen er synlig på bagsiden af ombukningskanterne, hvor vævningen er en smule mere åben.
Forlimning synlig fra bagsiden
Nej

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
36.2 cm
Samlet bredde
66.1 cm
Bredde på sprosser
5 cm
Dybde på sprosser
1.4 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger

Tap og slids med rektangulære hjørnebakker

Affasning til stede
Ja
Bemærkninger

Forskellige mærkater og inskriptioner findes på bagsiden af blændrammen foruden stumper af avispapir på lærredets kanter.

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Ikke-original, Original
Afstand mellem søm
1.5 cm - 4.5 cm
Afstand mellem sømhuller
5 cm - 7 cm
Bredde af øverste ombukningskant
2.5 cm - 3 cm
Bredde af nederste ombukningskant
3 cm - 3.5 cm
Bredde af venstre ombukningskant
4.7 cm - 5.2 cm
Bredde af højre ombukningskant
4.5 cm - 5.7 cm
Sekundære spændguirlander
Sekundære spændguirlander ses langs den øverste ombukningskant.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
Et par stiftmærker på den øverste ombukningskant kan være spor fra en tidligere midlertidig montering på en plade.
Bemærkninger

Grunderings- og farvelagene på de ret brede ombukningskanter kanter har et andet udseende end resten af maleriet.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Hvid
Grunderingens tykkelse
Tynd
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet inklusive ombukningskanterne.
UV fluorescens
Hvid fluorescens
Nej
Bemærkninger

Grunderingen er synlig på forsiden af ​​maleriet langs nederste kant.

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Ja
Bemærkninger

Spor af sorte partikler er synlige i fordybningerne af impastoen i kunstnerens hvide skjorte.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
Lokalt på ombukningskanterne og i den nederste del af Ida's kjole.
Karakter
Mager
UV fluorescens
Den hvide undermaling i kunstnerens krave og vest har en let lyserød fluorescens.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Kort beskrivelse af opbygning

Farvelaget er af varierende tykkelse, i nogen grad malet vådt-i-vådt.

Beskrivelse af penselarbejde

Penselarbejdet i kunstnerens skjorte og jakke har en sparsom krakter og er delvis udført i en skumre-teknik, der lader underliggende lag af hvid undermaling og / eller grunderingen træde frem lokalt. Tykkere farvelag med en vis pastositet findes i Idas blå kjole, i den gule baggrundsfarve og i begge figurers hudfarve.

Penslens bredde/type
Der er brugt flade pensler af 1 - 1,3 - 1,5 cm's bredde.
Rækkefølge i påføring
Farvelaget er generelt påført fra mørkt til lyst. Figurerne blev færdiggjort før baggrundens farve, som blev påført på et sent tidspunkt for at justere og præcisere figurernes omrids.
Overfladetekstur
Lærredets tekstur er tydeligt i hele maleriet, især i kjolerne og baggrunden, men i mindre grad i hudfarven.
Overfladeglans
Halvmat
Farver observeret
Gul, blå, rød, sort, hvid, brun.
Ændringer
Baggrundens farve blev brugt til at færdiggøre og præcisere figurernes omrids.
UV fluorescens
Væg- eller baggrundsfarven har en gullig flourescens, som gentages i de lysere hudtoner. Der er en lyserød flourescens i den lyse undermaling i kunstnerens ansigt og lokalt i de reserverede kanter på skjorten.
Bemærkninger

Kunstneren ser ud til at have arbejdet mere detaljeret med gengivelsen af ​​sin kones ansigt end med at male sit eget. Penselstrøgene i sidstnævnte er bredere og ansigtet noget mindre gennemarbejdet.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Ja
Fernislagets oprindelse
Usikkert
Overfladeglans
Medium
UV fluorescens
Stærkt grønlig gul fluorescens

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Usikkert

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
20.27 th/cm
Vertikale tråde
19.58 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
0.883 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
0.998 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
89.7 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
-0.206 deg
Standardafvigelse af trådvinkel (horisontal)
1.25
Standardafvigelse af trådvinkel (vertikal)
1.31

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Zn, Pb, Fe, Ca, P, Cr, Si, S
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

FORS

FORS er en analysemetode, der måler lysets reflektans (reflektionsfaktor) i det ultraviolette, synlige og nærinfrarøde område af spektret for at bestemme den kemiske sammensætning af pigmenter og visse organiske forbindelser på molekylært niveau. Metoden bruges især til at identificere naturlige og syntetiske farvestoffer og anvendes ofte i kombination med andre analytiske teknikker.

Område 1
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Område 2
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Område 3
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Område 4
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Område 5
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Område 6
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Filnavn Format Størrelse Download
104_Spot_01 TXT 37 KB
104_Spot_02 TXT 37 KB
104_Spot_03 TXT 37 KB
104_Spot_04 TXT 37 KB
104_Spot_05 TXT 37 KB
104_Spot_06 TXT 37 KB

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid
Aluminosilikater
Hvid

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Ca, (Al, Si, Mg, Pb, Na, Zn, P)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) beskrevet som følger: DOBBELT-PORTRÆT. Bryst-Billede uden Hænder. Den 27-aarige Maler og hans 20-aarige Hustru Skulder ved Skulder, med Blikket rettet mod Beskueren. Han i mørk Frakke og hvid Flip, hun i udskaaret blaat Linned-Liv med Perlemoders Knapper. Malet i Paris.

Referencer, kilder og noter

Dette dobbeltportræt af det nybagte ægtepar Vilhelm og Ida Hammershøi blev malet under deres lange bryllupsrejseophold i Paris i vinteren 1891 til 1892. Det vandrette 'bredskærms' format ligner et relief og er sandsynligvis påvirket af Hammershøis værk "Et græsk relief" (surveynr. 107), der er malet i den samme periode. De to figurer ses på linje med hinanden, skulder ved skulder med et lille vrid i Vilhelms let drejede krop.

Proveniens

I Bramsen (1918) opført som tilhørende Alfred Bramsen selv.

Bemærkninger

En pasteltegning med et selvportræt af Hammershøi kunne være et studie til dette dobbeltportræt? Det er ikke nævnt i Bramsen (1918). Måske i en privat samling? Tegningen er vist i Ordrupgaard katalog 1981 nr. 39 s. 70 og som værk nr. 57 i Bruun Rasmussens Trésor-katalog, 2008, s. 84.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 8 MB

Undermaling

Filnavn Format Størrelse Download
Undermaling JPG 906 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 8 MB
IRR JPG 5 MB
X-Ray JPG 5 MB
VISr-R-VIS JPG 8 MB
VISt-R-VIS JPG 13 MB
IR-R-IR JPG 7 MB
VIS-L-UV JPG 5 MB
IR-FC JPG 7 MB
UV-R-UV JPG 9 MB
UV-FC JPG 8 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 8 MB
Verso IR-R-IR JPG 7 MB
Verso VIS-L-UV JPG 6 MB
Verso IR-FC JPG 8 MB
Verso UV-R-UV JPG 6 MB
Verso UV-FC JPG 8 MB

Weave maps

Filnavn Format Størrelse Download
Weave maps JPG 853 KB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Zn K JPG 1 MB
Pb L JPG 2 MB
Pb M JPG 3 MB
Fe K JPG 2 MB
Ca K JPG 682 KB
P K JPG 2 MB
S K JPG 3 MB
Si K JPG 2 MB
K K JPG 2 MB
Cr K JPG 428 KB

FORS

Filnavn Format Størrelse Download
104_Spot_01 TXT 37 KB
104_Spot_02 TXT 37 KB
104_Spot_03 TXT 37 KB
104_Spot_04 TXT 37 KB
104_Spot_05 TXT 37 KB
104_Spot_06 TXT 37 KB
Analyseområde JPG 112 KB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 285 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 404 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 337 KB
Farvesnit DF detalje JPG 435 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 521 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 424 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 435 KB
Farvesnit BSE JPG 70 KB
Ca K JPG 88 KB
Si K JPG 35 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk