Et græsk relief. Louvre
Vilhelm Hammershøi

Et græsk relief. Louvre

Oversigt

Titel
Et græsk relief. Louvre
Datering
1892
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Figur
107 – Bramsen
Dimensioner
95.7 cm (h) x 95.3 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred med en tæt, almindelig vævning og meget tynde, regelmæssige tråde.

Farve
Lys brun
Vævningstype
Maleriets standardformat
Kvadratisk
Forlimning synlig fra bagsiden
Nej
Støttelærred og kantdublering
Bemærkninger

Lærredets egenskaber svære at vurdere pga. det løse støttelærred og er derfor kun baseret på ombukningskanternes udseende.

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
95.2 cm
Samlet bredde
94.5 cm
Bredde på midtersprosser
6.5 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger

Gerings-tap og -slids

Affasning til stede
Ja
Bemærkninger

Potentielle stempler fra producenten eller forhandleren på blændrammen er skjult af kantdubleringens lærred, der er fastgjort på bagsiden. Et mærkat på tværstiveren lyder (evt. i Hammerhsøis egen hånd): "paa dette Billede maa intet smøres - hverken Æggehvide eller Fernis!". På et anden mærkat på tværstiverne: "Græsk Relief i Louvre. Malt i Paris 1892. V. Hammertshøi". Et tredjemærkat lyder: "V. Hammershøi 6 13." På den lodrette tværstiver er brudstykker af et fragtseddel til en transport mellem Stubbekøbing og København og muligvis en anden transportlabel med rester af dansk tekst.

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Ikke-original
Afstand mellem søm
1.5 cm - 4 cm
Afstand mellem sømhuller
5.5 cm - 6.5 cm
Bredde af øverste ombukningskant
2.2 cm - 3.2 cm
Bredde af nederste ombukningskant
2 cm - 2.2 cm
Bredde af venstre ombukningskant
2.5 cm - 3.5 cm
Bredde af højre ombukningskant
2 cm - 3.5 cm
Tilstedeværelsen af primære spændguirlander kan ikke påvises på grund af løst støttelærred.
Sekundære spændguirlander
Tilstedeværelsen af sekundære spændguirlander kan ikke påvises på grund af løst støttelærred.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
Ingen synlige mærker eller huller.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Offwhite
Grunderingens tykkelse
Tynd
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet inklusive ombukningskanterne.
Nej
Bemærkninger

En bemærkning om maleriet i Bramsen (1918) lyder: "Billedet er malet på opsugende Lærred".

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Nej
Bemærkninger

Undertegningen er ikke synlig med det blotte øje.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Signatur til stede
Nej
Dateret
Nej
Kort beskrivelse af opbygning

Et farvelag af moderat tykkelse med en lagdelt opbygning af opakke og dækkende penselstrøg og en let, men tydelig pastositet. Til sammenligning er ​​farvelaget i de sorte kanter glat og tyndt.

Beskrivelse af penselarbejde

Maleriet er næsten udelukkende bygget op af korte vandrette penselstrøg, hvilket skaber et mosaik-lignende udseende, selv i figurernes mørke, lineære skygger og de lyse konturer på deres belyste sider. De korte penselstrøg er især markante i figurerne. I områderne mellem figurerne kan lodrette penselstrøg skelnes lokalt under de øverste farvelag. Tørt påført farve har mange steder resulteret i en opbrudt, ikke-dækkende skumre-effekt. Figurerne er generelt modelleret op fra mørkt til lyst uden sammenblanding af farven mellem de enkelte penselstrøg. Smalle, længere penselstrøg definerer og præciserer lokalt figurernes omrids. Mod den nederste del af motivet er farven påført mere åbent og tyndere, hvilket lader grunderingen skinne igennem enkelte steder.

Penslens bredde/type
Flade pensler, 8 - 12 mm brede, blev brugt over hele maleriet.
Rækkefølge i påføring
Kompositionens sorte ramme blev malet på et tidligt tidspunkt. Mange steder overlappes den af relieffets farver, omend ikke meget. Relieffets farvelag, både i figurerne og deres baggrund, blev overvejende påført fra mørkt til lyst.
Overfladetekstur
Der er en moderat, men tydelig og skarp pastositet i hele maleriets overflade undtagen i de sorte borter langs kanterne, hvor farven blev påført tyndt og glat.
Overfladeglans
Maleriet har en ujævn, men moderat overfladeglans, som afhænger af graden af mætning i de enkelte områder af farvelaget. Overfladen i ​​de mørkere skygger, især i den midterste figur, er lidt mere blank.
Farver observeret
En begrænset palet med sort langs kanterne samt nuancer af beige og grønlig eller brunlig grå i relieffet.
Ændringer
Ingen ændringer er synlige med det blotte øje, men den sorte kant blev gjort ca. 2,7 cm bredere langs underkanten.
Bemærkninger

Det faktum, at farvelaget efter sigende blev påført på et indsugende lærred (ifølge Bramsen, 1918) kan have bidraget til dets overvejende beskedne overfladeglans.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Nej
Bemærkninger

På en håndskrevet etiket på bagsiden af ​​blændrammen - muligvis i Hammershøis egen hånd - står der: "paa dette Billede maa intet smøres - hverken Æggehvide eller Fernis!"

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Ikke-original

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
29.66 th/cm
Vertikale tråde
23.63 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
1.19 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
1.23 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
90.1 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
1.18 deg
Standardafvigelse af trådvinkel (horisontal)
1.8
Standardafvigelse af trådvinkel (vertikal)
2.71

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Zn, Fe, Pb, Ca, P, K, Si, Cl?, Ti, Ba
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Bariumbaseret pigment, Ben-/elfenbensort, Blyhvid, Calciumbaseret pigment, Jernbaseret pigment, Titanhvid, Zinkhvid

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid
Aluminosilikater
Hvid

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, (Al, Ca, Na, Sr, Mg, Si, Zn)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Aluminosilikater, Blyhvid, Calciumcarbonat

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) s. 89 beskrevet som følger: ET GRÆSK RELIEF. Malet efter et oldgræsk Relief i Louvre. Tre unge Kvinder i oldgræske Dragter triner frem efter hverandre, bærende Offergaver i Hænderne. Billedet er malet paa opsugende Lærred.

Referencer, kilder og noter

På et mærkat på bagsiden af blændrammen står med håndskrift - højst sandsynligt Hammershøis egen skrift -: "paa dette Billede, maa intet smøres, hverken Æggehvide eller Fernis!" Dette er et klart bevis på, at Hammershøi ønskede, at overfladen skulle vedblive med at være som en mat sten, der matchede det gamle græske relief, som han malede efter. I sit værkkatalog (Bramsen (1918)) bemærkede Alfred Bramsen, at: "Billedet er malet paa opsugende Lærred". Kunsthistorikeren Signe Havsteen har skrevet en artikel om maleriet i kataloget "Fremkaldelser. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet", Den Hirschsprungske Samling, 2021, s. 133-149.

Proveniens

Den første ejer af maleriet var Alfred Bramsen.

Bemærkninger

Som beskrevet i breve, som Vilhelm og Ida Hammershøi sendte hjem under deres ophold i Paris i vinteren og foråret 1892, havde Hammershøi fået tilladelse til at male inde på Louvre-museet, hvor han arbejdede på dette maleri i flere måneder (breve i Den Hirschsprungske Samlings arkiv). Ref. også i Vad (1988) s. 110-111. Stemningen i maleriet forudsiger på mange måder udtrykket i det monumentale maleri "Artemis" (survey nr. 133), som Hammershøi arbejdede på hjemme i København det efterfølgende år, i 1893.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 37 MB
Bærende underlag JPG 220 KB

Grundering

Filnavn Format Størrelse Download
Grundering JPG 346 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 19 MB
IRR JPG 10 MB
X-Ray JPG 24 MB
VISr-R-VIS JPG 33 MB
VISt-R-VIS JPG 47 MB
IR-R-IR JPG 16 MB
VIS-L-UV JPG 16 MB
IR-FC JPG 18 MB
UV-R-UV JPG 19 MB
UV-FC JPG 19 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 37 MB
Verso IR-R-IR JPG 25 MB

Weave maps

Filnavn Format Størrelse Download
Weave maps JPG 2 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Zn K JPG 4 MB
Fe K JPG 6 MB
Pb L JPG 4 MB
Pb M JPG 3 MB
Ca K JPG 2 MB
P K JPG 3 MB
K K JPG 5 MB
Si K JPG 7 MB
Ti K JPG 4 MB
Cl K JPG 11 MB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 112 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 145 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 140 KB
Farvesnit DF detalje JPG 447 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 535 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 522 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 447 KB
Farvesnit BSE JPG 72 KB
Pb M JPG 137 KB
Al K JPG 345 KB
Ca K JPG 200 KB
Si K JPG 363 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk