Fra British Museum. London, vinter
Vilhelm Hammershøi

Fra British Museum. London, vinter

Oversigt

Titel
Fra British Museum. London, vinter
Datering
1906
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Arkitektur
290 – Bramsen
Dimensioner
51 cm (h) x 44.8 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred med en ret fin, tæt og regelmæssig vævning.

Farve
Gyldenbrun
Vævningstype
Producentmærke type
Ikke synlig på grund af dubleringen.
Forlimning synlig fra bagsiden
Nej
Syntetisk dubleringsmateriale
Bemærkninger

Da maleriet er dubleret, er lærredet kun synligt i et par mindre farvetab på ombukningskanterne. En inskription på bagsiden (nu skjult af dubleringslærredet) lyder: "LB from VH in memory of happy times in London".

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
50.7 cm
Samlet bredde
44.5 cm
Bredde på sprosser
44.2 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger
Affasning til stede
Ja
Bemærkninger

Set bagfra er venstre rammedel ca. 0,5 cm bredere end de tre andre rammedele.
Størstedelen af blændrammen er på bagsiden dækket af dubleringslærredets kanter. Ifølge en katalogtekst er der en inskription på blændrammen (nu skjult af dubleringslærredet) med teksten 'LB from VH in memory of happy times in London 1906'.

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Ikke-original
Afstand mellem søm
1.5 cm - 2.5 cm
Afstand mellem sømhuller
3 cm - 4.5 cm
Bredde af øverste ombukningskant
1.5 cm - 2.6 cm
Bredde af nederste ombukningskant
2 cm
Bredde af venstre ombukningskant
2 cm
Bredde af højre ombukningskant
1.7 cm - 2 cm
Ingen primære spændguirlander.
Sekundære spændguirlander
Ingen sekundære spændguirlander.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
På den nederste ombukningskant mangler den mørke undermaling omkring nogle af sømhullerne.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Offwhite
Grunderingens tykkelse
Tynd
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet inklusive ombukningskanterne.
UV fluorescens
Ingen fluorescens
Nej

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Ja
Undertegningens farve
Grå
Værktøj/materiale anvendt
Farveblyant, Blyant
Karakter
Lineær
Bemærkninger

Undertegningen, der er udført med blyant eller farvekridt, er kun synlig få steder, som f.eks. i den alleryderste, venstre kant af omridset i toppen af ​​bygningen, i venstre ende af omridset øverst på den trekantede gavl til højre, samt i omridset øverst på den delvist synlige, lille bygning bag rækværket i venstre side.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
Under dele af himlen, under gaden og under meget af gavlbygningen i kompositionens højre side. Den mørkebrune undermaling er også til stede på alle ombukningkanterne.
Karakter
Et tyndt påført transparent lag, måske aftørret eller skrabet efter påføring. På ombukningskanterne er farven påført mere dækkende.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Signatur til stede
Nej
Dateret
Nej
Kort beskrivelse af opbygning

Et ret tyndt og stedvis åbent malet motiv bestående af højst et eller to lag farve og kun en let pastositet. Grunderingen og undermalingen spiller en optisk rolle i de mere sparsomt bemalede områder.

Beskrivelse af penselarbejde

Farvelaget blev overvejende påført relativt tyndt, især i de mørkere områder, hvorimod farven i de lysere dele af kompositionen som himlen og gaden i forgrunden blev malet mere dækkende. Penselarbejdet i gaden og i gården set gennem tremmegitteret er mere spredt og løst, hvilket lader henholdsvis grunderingen og undermalingen stå mere synlig mellem penselstrøgene. Der er ingen fremherskende retning i penselføringen i himlen og gadens forgrund. I bygningen følger nogle penselstrøg arkitekturens linjer, hvorimod andre er påført med små korte strøg på tværs af længderetningen. Det sidste gælder for eksempel nogle af bygningernes gesimser.

Penslens bredde/type
Varierende, men generelt blev der brugt ret smalle pensler.
Rækkefølge i påføring
Himlen blev malet efter bygningerne. Træet i forgrunden blev malet oven på de farvalg, der udgør ​​vejbanen, rækværket og bygningerne. Dele af den bleggrå farve mellem rækværkets stænger blev påført efter ​​stængerne i stedet for omvendt.
Overfladetekstur
Maleriets overflade fremstår med en svag pastositet. Lærredets tekstur er især synlig i de mørkere dele af kompositionen og mindre synlig i de lysere områder som himlen og vejbanen i forgrunden.
Overfladeglans
Overfladeglansen varierer med graden af mætning i farvelaget.
Farver observeret
Lysegrå og mørkere gråtoner. I himlen og bygningerne i den fjerne baggrund ses områder med mere blågrå farve. I gaden er rækværket og gavlbygningen til højre mørkere og varmere, mere brunlig grå.
UV fluorescens
De lysere dele af farven har en let grønlig flourescens.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Nej
Bemærkninger

Maleriet ser ud til at være uferniseret.

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Original

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
15.28 th/cm
Vertikale tråde
1501 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
0.758 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
0.449 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
88.9 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
0.2 deg
Standardafvigelse af trådvinkel (horisontal)
0.95
Standardafvigelse af trådvinkel (vertikal)
1.19

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Zn, Ca, Co (Ni), Cd, P, Fe, K, Mn, Cr, Ti, Ba,
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Bariumbaseret pigment, Ben-/elfenbensort, Blyhvid, Brunjord, Calciumbaseret pigment, Kadmiumgul, Koboltblå, Krombaseret pigment, Titanhvid

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Ca, Pb, (Al, Mg, Na, Si, Sr)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Aluminosilikater, Blyhvid, Calciumcarbonat

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) s.105 beskrevet som følger: FRA BRITISH MUSEUM. London, Vinter. Montague Str. Malet fra Hjørnet af Russell Street. Tilvenstre British Museums Side-Facade, hvoraf der ses mere end paa Nr. 289. Tilh. Mr. Leonard Borwick London.

Referencer, kilder og noter

Om Hammershøis rejser til London se Hvidt og Oelsner, 2018, s. 352-363.
Se noter til survey nr. 289 med uddrag af et brev skrevet af Ida Hammershøi vedrørende denne periode.

Proveniens

En gave fra kunstneren til vennen, pianisten Leonard Borwick (1868-1925), derefter i successiv privat eje indtil auktion i 1971 og doneret til Fuglsang Kunstmuseum af Ny Carlsbergfondet

Bemærkninger

Nu skjult af et dubleringslærred, lyder en inskription på bagsiden: 'LB from VH in memory of happy times in London'

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 18 MB

Undermaling

Filnavn Format Størrelse Download
Undermaling JPG 1 MB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 9 MB
IRR JPG 5 MB
X-Ray JPG 7 MB
VISr-R-VIS JPG 12 MB
VISt-R-VIS JPG 20 MB
IR-R-IR JPG 8 MB
VIS-L-UV JPG 7 MB
IR-FC JPG 9 MB
UV-R-UV JPG 10 MB
UV-FC JPG 9 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 18 MB

Weave maps

Filnavn Format Størrelse Download
Weave maps JPG 4 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Zn K JPG 2 MB
Pb L JPG 3 MB
Pb M JPG 6 MB
Ca K JPG 5 MB
Co K JPG 5 MB
Ni K JPG 7 MB
P K JPG 8 MB
Cd L JPG 8 MB
K K JPG 7 MB
S K JPG 6 MB
Mn K JPG 7 MB
Fe K JPG 7 MB
Ba L JPG 6 MB
Ti K JPG 6 MB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 211 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 272 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 245 KB
Farvesnit DF detalje JPG 202 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 258 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 228 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 202 KB
Farvesnit BSE JPG 52 KB
Ca K JPG 93 KB
Pb M JPG 145 KB
Al K JPG 403 KB
Si K JPG 415 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk