Portræt. J. F. Willumsen.Studie til Fem portrætter
Vilhelm Hammershøi

Portræt. J. F. Willumsen.Studie til Fem portrætter

Oversigt

Titel
Portræt. J. F. Willumsen.Studie til Fem portrætter
Datering
1901 – 1902
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Portræt
219 – Bramsen
Dimensioner
70.3 cm (h) x 61.3 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred med en ret jævn, ret tæt vævning og tynde, lidt uregelmæssige tråde.

Farve
Gyldenbrun
Vævningstype
Ægkant (fra forsiden)
Højre
Grundering synlig fra bagsiden
Grunderingen er synlig lokalt mellem lærredstråde.
Forlimning synlig fra bagsiden
Nej

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
70 cm
Samlet bredde
61.1 cm
Højde på lodrette sprosse
69.3 cm
Bredde på sprosser
60.3 cm
Dybde på sprosser
1.5 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger

Tap og slids med rektangulære hjørnebakker

Affasning til stede
Ja
Bemærkninger

Et mærkat på den øverste rammedel med tallet 32 påtrykt og med blåt farvekridt tallet 32. Et trykt mærkat på venstre rammedel med teksten: "Tilhører J. F. Willumsens Museum frederikssund".

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Original
Afstand mellem søm
2.5 cm - 6 cm
Afstand mellem sømhuller
2.5 cm - 6 cm
Bredde af øverste ombukningskant
1.5 cm - 2.4 cm
Bredde af nederste ombukningskant
2 cm - 2.5 cm
Bredde af venstre ombukningskant
1.1 cm - 1.8 cm
Bredde af højre ombukningskant
0.6 cm - 1.4 cm
Primære spændguirlander ses langs højre kant.
Sekundære spændguirlander
Ingen sekundære spændguirlander.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
Ingen mærker eller huller.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Offwhite
Grunderingens tykkelse
Tynd
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet inklusive ombukningskanterne.
Nej

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Nej
Bemærkninger

Undertegningen er ikke synlig med det blotte øje.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
Lokalt i de mørkere områder af ansigtet og skægget.
Karakter
Sparsomt påført med en fortyndet farve.
UV fluorescens
Ingen fluorescens
Bemærkninger

Da portrættet er malet vådt-i-vådt, kan undermalingen også defineres som et indledende farvelag i alla prima-udførelsen.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Signatur til stede
Nej
Dateret
Nej
Kort beskrivelse af opbygning

Et tyndt farvelag udført vådt-i-vådt med en let pastositet og en simpel lagvis opbygning i et til to lag.

Beskrivelse af penselarbejde

Modelleringen af ansigtet er udført fra mørkt til lyst. Penselarbejdet i den nederste del af jakken består af krydsende kortere penselstrøg uden nogen særlig retning, mens penselstrøgene i den øverste del af jakken er længere og generelt følger figurens ydre omrids og understreger reverserne.

Penslens bredde/type
1 - 1,2 cm brede pensler blev brugt til den sorte farve i jakken og den mørke olivenfarvede baggrund. Pensler af samme bredde samt lidt smallere pensler (eller flade pensler vinklet anderledes) blev brugt i skjortens hvide trekanter. Det samme gælder for ​​ansigtet, håret og skægget.
Rækkefølge i påføring
Vådt-i-vådt-teknikken, der er anvendt i det meste af maleriet, gør det svært at bestemme rækkefølgen i maleprocessen nogle steder, da konturerne af tilstødende favreområder er blevet blandet i stedet for at overlappe hinanden. Det kan dog tydeligt ses, at ​​farverne i ansigtet, skægget og håret er påført fra mørkt til lyst med afsæt i skyggepartierne, som fastlagde ansigtets træk. Under udførelsen af ​​den sorte jakke blev arealet tiltænkt de hvide sektioner af skjorten delvist reserverede (undtagen sektionen i den skyggede højre del), men den hvide farve overlapper den sorte omgivende maling. Baggrundens mørke olivengrønne farve følger omridset af den øverste del af skuldrene. Baggrundsfarven ligger til gengæld under den sorte farve i de nederste 20 cm af jakken, som blev malet senere end jakkens øverste halvdel, sandsynligvis som en eftertanke for at udvide kompositionen til et halvlangt portræt i stedet for kun at vise hovedet.
Overfladetekstur
Der er en meget let pastositet i jakken og i baggrundsfarven, hvor lærredets tekstur generelt er tydelig i overfladen. En lidt mere fremtrædende impasto ses i skjortens hvide farve og i de lysere dele af ansigtet, inklusive øjnene.
Overfladeglans
Små uferniserede områder langs kanterne tyder på en mat til halvblank overflade.
Farver observeret
Sort og mørk olivengrøn til jakken og baggrundsmalingen. Nuancer af beige, brungul og lysebrun i hudfarven. Bleg grønlig grå i håret og skægget. Offwhite og grå i skjorten og kraven.
Ændringer
Ingen synlige ændringer eller rettelser er synlige med det blotte øje bortset fra den mulige udvidelse af portrættet i den nederste del af maleriet.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Ja
Fernislagets oprindelse
Usikkert
Påføringsmetode
Pensel
Fernislagets udstrækning
Der er fernis på hele maleriets forside.
Antal lag
Usikkert
Overfladeglans
Medium
UV fluorescens
Grønlig fluorescens
Bemærkninger

Fernislaget er formentlig påført i forbindelse med en restaureringsbehandling.

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Usikkert
Bemærkninger

Prydrammen er skabt før 1931, året hvor forgylder- og rammemagervirksomheden Lundquist & Olsen fusionerede med et andet firma og herefter blev kaldt 'L. Noch, Lundquist og Olsens Eftf.'

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
13.75 th/cm
Vertikale tråde
12.97 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
0.698 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
0.751 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
90.8 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
0.467 deg
Standardafvigelse af trådvinkel (horisontal)
2.25
Standardafvigelse af trådvinkel (vertikal)
3.05

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Zn, Fe, Ca, Hg, Cd, Co, P, Ni, Mn, Sn, Cr, Ba/Ti, K, S

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Ca, (Al, Na, Mg, K, Si, Zn, Sr, P)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) s.99 beskrevet som følger:
PORTRÆT. J. F. Willumsen. Bryst-Billede. Naturlig Størrelse. En face. Forstudie til „Fem Portræter« Nr. 216. Brighton 1912. Tilh. J. F. Willumsen.

Referencer, kilder og noter

Hammershøi og Willumsen kendte hinanden godt. De studerede sammen på Kunstakademiet i i København, og Willumsen boede i Paris da Hammershøi opholdt sig i byen i efteråret og vinteren 1891-1892; Willumsen figurerer som en nær kollega centralt i Hammershøis store maleri "Fem portrætter" (Thielska Galleriet, Stockholm), og desuden mødtes de ofte i tidens kunstnerkredse. Fra nogle af Willumsens erindringer (ref. Hvidt og Oelsner, 2018 s. 172 ) og fra nogle af Hammershøis breve ved vi, at de respekterede hinanden samtidig med, at de var kritiske og undrede sig over karakteren af hinandens projekter og værker. Jf. for eksempel dette citat i et brev fra Hammershøi til Wilde den 21. januar 1892 i Fondation Custodias samling, Paris, hvor Hammershøi siger om Willumsen: "... han kommer med nogle meget underlige Billeder paa Den Frie Udstilling. Jeg synes ikke om dem, men det er maaske min Fejl...".

Bemærkninger

En inskription påført med sort maling, med Willumsens egen hånd på bagsiden af lærredet lyder: "J.F. Willumsen malet af V. Hammershöj 1902" er i modstrid med dateringen af maleriet i Bramsen (1918) s. 99, hvorder angives 1901, samme år som "Fem portrætter". J.F. Willumsens datering tyder på, at portrættet kan være en gentagelse efter figuren i det store gruppeportræt frem for et forstudie. Måske Willumsen selv efterspurgte en kopi fra Hammershøi? Og måske har Willumsen desuden selv tilføjet maling i nederste del af maleriet?

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 12 MB
Bærende underlag JPG 391 KB
Bærende underlag JPG 348 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 8 MB
X-Ray JPG 9 MB
VISr-R-VIS JPG 11 MB
VISt-R-VIS JPG 13 MB
IR-R-IR JPG 9 MB
VIS-L-UV JPG 8 MB
IR-FC JPG 8 MB
UV-R-UV JPG 5 MB
UV-FC JPG 7 MB
IR-L-UV JPG 1 MB
IR-L-VIS JPG 450 KB
Verso VIS-R-VIS JPG 12 MB
Verso IR-R-IR JPG 10 MB
Verso VIS-L-UV JPG 12 MB
Verso IR-FC JPG 12 MB
Verso UV-R-UV JPG 9 MB
Verso UV-FC JPG 12 MB

Weave maps

Filnavn Format Størrelse Download
Weave maps JPG 1 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Pb L JPG 3 MB
Pb M JPG 6 MB
Fe K JPG 3 MB
Ca K JPG 5 MB
Cd L JPG 6 MB
Co K JPG 4 MB
Hg L JPG 5 MB
Zn K JPG 1 MB
Mn K JPG 7 MB
P K JPG 6 MB
K K JPG 5 MB
219_Sn_L_1512 JPG 6 MB
Cr K JPG 3 MB
S K JPG 543 KB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 213 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 278 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 238 KB
Farvesnit DF detalje JPG 475 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 582 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 720 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 475 KB
Farvesnit BSE JPG 84 KB
Pb M JPG 131 KB
Ca K JPG 132 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk