Portræt. Ida Ilsted. Studie
Vilhelm Hammershøi

Portræt. Ida Ilsted. Studie

Oversigt

Titel
Portræt. Ida Ilsted. Studie
Ejer
Privat
Datering
1890
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Portræt
88 – Bramsen
Dimensioner
46.6 cm (h) x 36 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred; meget fint og tæt vævet med tynde, jævne tråde.

Farve
Gul
Vævningstype
Forlimning synlig fra bagsiden
Nej
Voks-harpiks
Bemærkninger

Den originale del af lærredet måler 49,5 x 33,5 cm. En ugrunderet del af lærredet til højre på den øverste kant tyder på, at ægkanten er blevet beskåret, måske i forbindelse med dubleringen. Vandrette revner i farvelag og grundering tyder på, at det forgrunderede lærred har været rullet. Som følge af dubleringen er det originale lærreds bagside ikke tilgængelig for undersøgelse.

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
46.7 cm
Samlet bredde
36.5 cm
Højde på lodrette sprosse
46.5 cm
Bredde på sprosser
5.1 cm
Dybde på sprosser
1.5 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger

Tap og slids med rektangulære hjørnebakker

Affasning til stede
Ja
Bemærkninger

En inskription på venstre rammedel, med blyant: ’Gl Kongevei nr 9’. Et rund mærkat med takket kant påskrevet: '2617/69'. Forøgelsen af lærredet rejser spørgsmålet om, hvorvidt blændrammen er original eller ej. Dens design tyder dog på, at den formentlig er den første, maleriet blev monteret på, enten før eller – måske mere sandsynligt – efter at Hammershøi gav forstudiet til sin ven, Peter Ilsted, som så forøgede formatet ved at tilføje det lodrette lærredstykke langs venstre side.

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Original
Afstand mellem søm
1 cm - 3.5 cm
Bredde af øverste ombukningskant
1.5 cm - 1.7 cm
Bredde af nederste ombukningskant
1 cm
Primære spændguirlander ses langs øverste ombukningskant.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
Mærker og stifthuller på maleriets forside tæt på venstre kant, i midten (øverst på hatten) og øverst i højre side. Små huller i begge sider af nederste ombukningskant.
Bemærkninger

På den øverste ombukningskant er der en række små huller med en afstand på 3,2 – 4,5 cm fra en tidligere opspænding.
Langs det originale lærreds venstre side er der fire stifthuller, hvoraf to er tegnestiftmærker, hvilket indikerer en tidlig montering med tegnestifter på en plade.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Offwhite
Grunderingens tykkelse
Tyk
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet, ud til begge lodrette kanter og nederste kant, inklusive den nederste ombukningskant. Langs ​​lærredets øveste kant er grunderingens påført til et par milimeter fra kanten, hvor den afsluttes med en lidt tykkere kant.
UV fluorescens
Hvidlig fluorescens
Nej
Bemærkninger

Grunderingen er synlig på i nogle få områder af kompositionen mellem penselstrøgene.

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Nej
Bemærkninger

Undertegningen er ikke synlig med det blotte øje.

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
Lokalt under den grå farve i baggrunden, samt i højre side af jakken og i jakkens konturer.
Karakter
Transparent og påført tyndt med brede penselstrøg.
Bemærkninger

Undermalingen er synlig i farvetab i baggrundens grå farve.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Signatur til stede
Nej
Kort beskrivelse af opbygning

Et tyndt påført farvelag med en enkel lagdeling og delvist spredte penselstrøg, der lader grundering og undermaling træde frem flere steder.

Beskrivelse af penselarbejde

Farven er påført dynamisk og overvejende vådt-i-vådt uden nogen fremherskende retning af penselstrøgene. Undtagelsen er hudfarven, hvor penselarbejdet er udført med lidt mindre pensler og modelleringen følger ansigtets træk, dog uden at være konsekvent fra mørkt til lyst eller omvendt.

Penslens bredde/type
1 - 1,5 cm brede pensler blev anvendt.
Rækkefølge i påføring
Modelleringen af ​​ansigtet blev lokalt udført fra mørkt til lyst, og andre steder omvendt. Jakkens farve samt en del af halsens hudfarve overlapper det sorte på kraven og halstørklædet. Baggrundsfarven overlapper hatten og hovedet flere steder, og er tydeligvis påført sent i et sent stadie af maleprocessen.
Overfladetekstur
Der er en let pastositet i hele maleriet, som er lidt mere udtalt nogle få steder med overlappende farve.
Overfladeglans
Varierende
Farver observeret
Sammenblandinger af sort, hvid og jordfarver i jakken og baggrunden. Spor af gul farve i jakken. Sort i hatten, en lysegrå med lidt blå og hvid farve i fjeren. Hudfarven har højlys, der indeholder blå, røde og orangegule dele. Rødlilla i læberne, gråblå i øjnene.
UV fluorescens
Der er en grønlig flourescens over hele det originale farvelag undtagen i de sorte områder hvilket tyder på at den kan være forbundet med farvelaget snarere end med en fernis.
Bemærkninger

Favelaget fortsætter til kanten af lærredet på den nederste ombukningskant.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Ja
Fernislagets oprindelse
Usikkert
Påføringsmetode
Pensel
Fernislagets udstrækning
Et tyndt lag let gulnet fernis er måske til stede lokalt.
Antal lag
Et lag fernis.
Overfladeglans
Medium
UV fluorescens
Let gullig fluorescens

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Original
Bemærkninger

Der er et udstillingsmærkat og transportmærkater på rammens bagside. Stjerneformet mærkat med blyantsskrift: '2617/69'.

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
37.25 th/cm
Vertikale tråde
35.03 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
0.972 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
1.53 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
89.9 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
-0.845 deg

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Zn, Fe, Ca, K, P, Co, Si, Cd, Ti
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid
Aluminosilikater
Hvid

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Al, (Si, Mg, Ca, Zn, P, Na)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Aluminosilikater, Ben-/elfenbensort, Blyhvid

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) beskrevet som følger: PORTRÆT. Ida Ilsted. Bryst-Billede u. Hænder. En face. Naturlig Størrelse. Forarbejde til Nr. 85.

Konserveringsdokumentation

Maleriet er for længe siden voks-harpiksdubleret på blændrammen med tilføjelse af et 2,2 cm bredt stykke hvidgrunderet lærred i maleriets venstre side.

Referencer, kilder og noter

En malet skitse til Hammershøis portræt af sin forlovede Ida Ilsted.

Proveniens

Ifølge Bramsen (1918) tilhørte maleriet kunstneren Peter Ilsted, Idas bror og ven til Vilhelm Hammershøi.

Bemærkninger

Dette er det ene af et par malede skitser knyttet til 'forlovelses'-portrættet af Ida Ilsted (1869-1949), som kendes i dag.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Farvelag

Filnavn Format Størrelse Download
Farvelag JPG 918 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 17 MB
IRR JPG 6 MB
X-Ray JPG 17 MB
IR-R-IR JPG 15 MB
VIS-L-UV JPG 11 MB
IR-FC JPG 17 MB
UV-R-UV JPG 17 MB
UV-FC JPG 18 MB
IR-L-UV JPG 3 MB

Weave maps

Filnavn Format Størrelse Download
Weave maps JPG 2 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Zn K JPG 3 MB
Fe K JPG 5 MB
Pb L JPG 2 MB
Pb M JPG 2 MB
Ca K JPG 3 MB
P K JPG 7 MB
K K JPG 6 MB
Co K JPG 6 MB
Si K JPG 7 MB
Cd L JPG 3 MB
Ti K JPG 4 MB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 219 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 266 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 222 KB
Farvesnit DF detalje JPG 262 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 326 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 297 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 262 KB
Farvesnit BSE JPG 48 KB
Pb M JPG 99 KB
Al K JPG 344 KB
Si K JPG 352 KB
Ca K JPG 318 KB
P K JPG 371 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk