Interiør. Frederikke og Anna Hammershøi
Vilhelm Hammershøi

Interiør. Frederikke og Anna Hammershøi

Oversigt

Titel
Interiør. Frederikke og Anna Hammershøi
Datering
1884
Teknik
Olie på lærred
Motiv
Figur
23 – Bramsen
Dimensioner
39.6 cm (h) x 33.5 cm (b)

I denne del finder du en detaljeret beskrivelse af maleriet. Beskrivelserne bygger på grundige visuelle undersøgelser udført af en malerikonservator.

Bærende underlag

Et maleris bærende underlag er det materiale, hvorpå grunderingen og farvelagene påføres. Gennem tiden har kunstnere anvendt mange forskellige materialer som bærende underlag, såsom lærred, træ, kobberplader, pap og papir. Valget af bærende underlag påvirker maleriets tekstur og aldring, og kan give værdifulde oplysninger om værkets oprindelse, teknik og historiske kontekst.

Kort beskrivelse af lærredet

Et industrielt fremstillet lærred, der er uregelmæssigt og halvåbent vævet. Trådtykkelsen varierer især i lodret retning.

Farve
Brun
Vævningstype
Grundering synlig fra bagsiden
Grunderingen er synlig lokalt på lærredets bagside.
Forlimning synlig fra bagsiden
Ja

Blændramme

En blændramme er en træramme, der bruges til at opspænde og fastgøre et lærred. Den er typisk konstrueret med samlinger, der kan udvides og små trækiler, der gør det muligt at justere opspændingen over tid for at forhindre, at lærredet bliver slapt som følge af ældning eller ændringer i luftfugtigheden. I modsætning hertil er en spændramme en træramme, der ikke giver mulighed for at justere lærredet, når først det er spændt op.

Materiale
Nåletræ
Samlet højde
39.8 cm
Samlet bredde
33.7 cm
Højde på lodrette sprosse
39 cm
Bredde på sprosser
33 cm
Dybde på sprosser
1.5 cm
Oprindelig eller senere
Original
Standardformat stempel til stede
Nej
Samlinger

Tap og slids med rektangulære hjørnebakker

Affasning til stede
Ja
Bemærkninger

Følgende inskriptioner findes på blændrammen: På den højre rammedel med blyant: ‘Hammershøi 1891.” På den venstre rammedel med blågrønt blæk: ’Udstillet i Kunstforeningen i OSLO 1955’. Midt på den øverste rammedel med blæk: ’OH’
På den øverste rammedel er et stempel med teksten ’Udstillet i Kunstforeningen København 1955 Kat.nr. 2'.

Opspænding

Opspændingens oprindelse
Original
Afstand mellem søm
2.5 cm - 5 cm
Bredde af øverste ombukningskant
2 cm
Bredde af nederste ombukningskant
1.5 cm
Bredde af venstre ombukningskant
2 cm
Bredde af højre ombukningskant
1.5 cm
Primære spændguirlander er synlige langs højre side.
Mærker/huller fra oprindelig opspænding på plade
Langs den nederste kant findes to eller tre huller med stor afstand fra en oprindelig montering på en plade findes.

Grundering

Grunderingen er et lag, der påføres direkte på det bærende underlag for at skabe en jævn overflade at male på. Grunderingen er typisk opak og ensfarvet og danner et neutralt udgangspunkt for påføringen af de efterfølgende farvelag og det færdige maleris udtryk. Grunderingens sammensætning kan variere alt efter hvilket materiale det bærende underlag består af, samt den historiske periode og geografiske kontekst, værket er skabt i. Hammershøi malede typisk på hvide og industrielt grunderede lærreder.

Farve
Offwhite
Grunderingens tykkelse
Tynd
Industrielt grunderet
Ja
Påføringsmetode
Kniv
Grunderingens udbredelse
På hele lærredet, inklusive ombukningskanterne.
UV fluorescens
Let orange flourescens
Nej

Undertegning

Undertegningen er en skitse, der påføres direkte på grunderingen for at angive konturerne af kompositionen, inden farvelagene påføres. Disse tegninger er ofte usynlige for det blotte øje, men kan iagttages ved hjælp af infrarødt lys (IRR og IR-R-IR) hvis de er udført med et kulholdigt materiale på en lys grundering. Undertegningen kan give værdifuld indsigt i kunstnerens arbejdsproces og planlægning og kan vise, hvordan kompositionen har udviklet sig frem mod det færdige maleri.

Synlig med det blotte øje
Nej

Undermaling

Undermalingen er et indledende farvelag, der ligger mellem undertegningen og de endelige farvelag og fungerer som udgangspunkt for den videre opbygning af motivet. Den udføres ofte i en monokrom palet som klangbund for kompositionens endelige fremstilling.

Observeret i følgende områder
Horisontale penselstrøg af undermaling ses langs kanterne, på venstre ombukningskant, ved øverste kant på maleriets forside og i afgrænsede områder på stolen, dugen, sukkerskålen og tallerkenen.
Karakter
Delvist gennemsigtige tynde lag, f.eks. nær kanten i venstre side af forgrunden.

Farvelag

Farvelag påføres oven på grunderingen og består af pigmenter eller farvestoffer blandet med et bindemiddel. Gennem historien har kunstnere brugt forskellige typer bindemidler. I middelalderen blev æggeblomme brugt i temperamaleri til altertavler, mens olie blev det foretrukne medium i renæssancen. I moderne tid anvendes også syntetiske bindemidler, som dem man finder i akrylmaling. På Hammershøis tid malede kunstnerne fortrinsvis med oliefarve. Farvelaget skaber maleriets synlige motiv og kan være opbygget i flere lag for at skabe forskellige virkninger i både nuancer, tekstur, dybde og transparens.

Signatur til stede
Farve: sort, Redskab: pensel
Kort beskrivelse af opbygning

Et dynamisk påført farvelag med en varierende struktur bestående af områder med tynde farvelag og andre områder med en mere lagdelt opbygning af farven.

Beskrivelse af penselarbejde

Baggrundens lilla-grå, til dels halv-gennemsigtige, øveste farvelag blev i et vist omfang påført med let løs penselføring rundt om figurerne, inden de blev malet. I andre områder blev det afsluttende lag af baggrundsfarven benyttet til at definere og præcisere figurernes omrids. Detaljerne i forgrunden blev malet vådt-i-vådt.

Penslens bredde/type
Der blev brugt 0,5 - 1 cm brede pensler.
Rækkefølge i påføring
Farve blev påført lokalt i en vådt-i-vådt teknik oven på den mørke undermaling, som kan ses i nogle områder. Baggrundsfarven ser ud til at bestå af tre på hinanden følgende lag, som kan skelnes nær kanterne: en gullig grå, en blålig grå og, mere ind mod midten, en lilla-grå. I nogle områder blev baggrundens afsluttende farvelag påført sent i maleprocessen og brugt til at definere og præcisere figurernes konturer.
Overfladetekstur
Lærredets tekstur er tydelig i overfladen i områder med tyndt påført farve, såsom forgrundens venstre side og stoleryggen. Der er en markant pastositet i detaljer som flødekanden og sølvskålen. Sidstnævnte har lodrette skrabemærker, der afdækker den sorte undermaling nedenunder. Spor af smalle skrab ses også i højre side af stolen.
Overfladeglans
Farvelaget er halvblankt i overfladen at dømme efter udseendet på de uferniserede ombukningskanter.
Farver observeret
Sort, hvid, nuancer af grå, blå, gul, rødbrun.
Ændringer
Omridset af figuren i baggrunden ser ud til at være flyttet lidt mod højre.
UV fluorescens
Der er en blålig fluorescens i den sorte kjole og håret på figuren i forgrunden.
Bemærkninger

Den tynde sorte signatur VH (monogram), malet på dugen mellem forgrundsfigurens nederdel og stolen, ser ud til at være delvist skjult af stoffets let overlappende, hvide farve.

Fernis

En fernis kan påføres som et afsluttende, transparent lag oven på det tørre farvelag for at beskytte værket mod støv, snavs og mekaniske skader. Ud over at yde beskyttelse mætter fernislaget farverne og skaber en ensartet glans. Over tid kan dette lag gulne eller nedbrydes. Indtil 1900-tallet var det almindelig praksis at fernisere oliemalerier. I Hammershøis tid blev oliemalerier dog ikke altid ferniseret, og vi ved, at Hammershøi i nogle tilfælde bevidst valgte at lade sine værker stå uferniserede.

Fernis til stede
Ja
Fernislagets oprindelse
Ikke-original
Påføringsmetode
Pensel
Fernislagets udstrækning
På hele maleriets overflade og lidt ud over kanterne og om på ombukningkanterne.
Antal lag
Et lag
Overfladeglans
Blank
UV fluorescens
Let gullig fluorescens
Bemærkninger

Tilstedeværelsen af en del retouchering indikerer, at den nuværende fernis ikke er den originale overfladebehandling.

Prydramme

Prydrammen tjener både et beskyttende og et æstetisk formål. Den kan være original, altså samtidig med værket, eller tilføjet senere. Historiske prydrammer kan give værdifulde oplysninger om værkets proveniens, ofte via påskrifter, mærkater eller stempler på bagsiden.

Oprindelse (ved undersøgelse)
Usikkert
Bemærkninger

Rammen er blevet tilpasset for at passe til maleriet og er sandsynligvis ikke oprindelige.

Multispektral imaging refererer til billeddannelsesteknikker, der registrerer billeder af et kunstværk ved forskellige bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum – f.eks. ultraviolet, synligt og infrarødt lys, samt røntgenstråler. Optagelserne kan afsløre eller fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje, og kan dermed give nye værdifulde oplysninger om et kunstværk – blandt andet om de materialer, der er brugt, tilstedeværelsen af evt. undertegninger og skjulte lag, ændringer foretaget af kunstneren selv samt spor af tidligere konserveringer.

Multispektral imaging

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Weave maps

Weave maps kortlægger et givent lærreds vævning, baseret på trådtælling, der udføres på røntgenoptagelser af lærredsmalerier. Weave maps anvendes til at analysere lærredets struktur og til at sammenligne lærreder, der er brugt i forskellige malerier. En sammenligning mellem weave maps kan i visse tilfælde afgøre, om to eller flere lærredsstykker stammer fra den samme rulle, og dermed bidrage med oplysninger om, hvor og hvornår et maleri er blevet udført.

Horisontale tråde
12.6 th/cm
Vertikale tråde
14.02 th/cm
Standardafvigelse af horisontale tråde
0.572 th/cm
Standardafvigelse af vertikale tråde
0.719 th/cm
Trådvinkler - horisontal vinkel
88.9 deg
Trådvinkler - vertikal vinkel
-1.36 deg

En omfattende forståelse af de materialer og teknikker, der er benyttet i et givent maleri, kræver som regel, at man kombinerer flere analytiske metoder i undersøgelsen af et værk. Materialeanalyser kan give værdifuld information om de pigmenter, farvestoffer og bindemidler, der er anvendt i et givent kunstværk. Nogle teknikker er ikke-invasive, dvs. de kræver ikke berøring af værket, mens andre indebærer, at man udtager en lille prøve. Analyser af grundstofsammensætningen foretaget ved hjælp af MA-XRF er blevet brugt til at identificere pigmenter, mens SEM-EDXS har givet indsigt i maleriernes grunderinger. I udvalgte tilfælde er teknikkerne FORS og FTIR ligeledes blevet anvendt til at identificere organiske forbindelser.

MA-XRF

MA-XRF er en analyseteknik, der scanner et maleri for at kortlægge fordelingen af kemiske grundstoffer i værket. Metoden gør det muligt at visualisere pigmenternes sammensætning på tværs af overfladen og kan afsløre skjulte lag eller eventuelle ændringer, der måtte være foretaget af kunstneren selv eller ved tidligere konserveringer.

Klik på et af billederne nedenfor for at udforske maleriet ved at sammenligne forskellige billedtyper med et avanceret billedvisningsværktøj. For at sikre nøjagtig visuel sammenligning i visningen er der foretaget en præcis billedregistrering. Hvis billederne nedenfor fremstår let forvrængede, skyldes det denne registreringsproces, som sikrer, at de forskellige billeder kan sammenlignes nøjagtigt i billedviseren.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, Zn, Ca, Fe, K, P, Co, Mn, Cr

Optisk mikroskopi

Optisk mikroskopi anvender synligt lys og linser til at forstørre og undersøge maleriets overflade og strukturer. Når teknikken bruges til at undersøge tværsnit af farveprøver gør optisk mikroskopi det muligt at nærstudere maleriets stratigrafi (lagstruktur) og pigmentpartikler. Teknikken anvendes ofte sammen med forskellige belysningstyper, såsom mørkefelt og UV-fluorescens, for at forbedre analysen. Lag nummer 1 under resultater nedenfor henviser til det nederste lag i farvesnittet.

Lag nummer 1
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid
Lag nummer 2
Funktion
Grundering
Farve
Hvid
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Hvid
Lag nummer 3
Farve
Brun
Partikelsammensætning
Partikler
Farve
Aluminosilikater
Brun

SEM-EDXS

SEM-EDXS er en analysemetode, der giver meget detaljerede billeder på mikroskopisk niveau samtidig med, at den bestemmer sammensætningen af grundstoffer i en prøve. Metoden bruges især til at studere stratigrafien i farvesnit i meget lille skala, til at identificere den kemiske opbygning af pigmenter, fyldstoffer og nedbrydningsprodukter, samt til at påvise sporelementer, der kan indikere bestemte materialer. Nedenfor henviser grundstofferne angivet i parentes til grundstoffer, hvis relative forekomst er under 10 % af det samlede signal. Grundstofbilledet F1 herunder repræsenterer Pb M-linjen. Læs mere om dette under SEM-EDXS i ordlisten.

Resultater

Liste over grundstoffer (rækkefølge efter faldende forekomst)
Pb, (Al, Si, Ca, Mg, Sr, K, P)
Fortolkning (pigmenter listet alfabetisk)
Aluminosilikater, Blyhvid, Calciumcarbonat

Dette afsnit præsenterer kommentarer og noter vedrørende maleriets kunsthistoriske kontekst, herunder dets proveniens og dets relation til andre værker af Hammershøi baseret på deres historie og motiver. Når denne kontekstuelle tilgang kombineres med tekniske analyser, kan den inspirere til videre forskning i grupper af malerier, der muligvis er forbundet gennem tid, sted, komposition eller materialer.

Beskrivelse fra Bramsens katalog

I Bramsen (1918) beskrevet som følger: 'STUE. Paa et Bord med hvid Dug staar en Sølv-Sukkerskaal, en hvid Flødekande, to Tallerkener, Kniv og Gaffel. Tilhøjre en Stoleryg. En ung Pige, sortklædt med hvidt Forklæde — som lige skimtes — staar tilvenstre i Forgrunden med Ryggen mod Beskueren og skænker af en Kaffekande. Længst tilbage ved Bordets anden Ende sidder en ældre Dame med hvid Kappe paa Hovedet.'

Referencer, kilder og noter

Allerede tidligt i sin karriere var Hammershøi interesset i at male figurer set bagfra. Ud over dette maleri kendes følgende to beslægtede, tidlige værker: "En ung pige set bagfra. Anna Hammershøi", 1884, 48 x 35 cm, privat samling, London (survey nr. 25, vist i Hvidt og Oelsner, 2018, s. 108), og "En ung pige, der skænker te", 1884, 50 x 42 cm, privat samling (survey nr. 24, vist i Hvidt og Oelsner, 2018, s. 109). På det førstnævnte maleri (survey nr. 25) er blyantstreger synlige under malingen i nakkeområdet. Linjerne synes at danne et kvadreret mønster, som Hammershøi muligvis har brugt til at overføre motivets konturer fra et fotografi til lærredet. Nye undersøgelser i ViHDA-projektet peger desuden stærkt på en forbindelse mellem dette maleri og survey nr. 63. I denne periode eksperimenterede Hammershøi gentagne gange med placeringen af figurer set bagfra i smalle og trange rum, og survey nr. 63 kan være et slags 'mellemstadie' i udviklingen fra malerierne af Anna til de lidt senere værker med motiver fra en bagerbutik på Frederiksberg (jf. survey nr. 60).

Proveniens

1918 Kunsthandler Valdemar Kleis. Herefter privat samling.

Bemærkninger

Dette maleri blev med stor sandsynlighed malet i familien Hammershøis hjem på Frederiksberg, København, hvor Vilhelm Hammershøi boede på adressen Frederiksberg Allé fra 1872 til 1891. Huset (dengang nr. 34) eksisterer ikke længere, men lå dér, hvor restaurant Promenaden i dag ligger, lige overfor Platanvej (jf. Hvidt og Oelsner, 2018, p. 96-99).

Værket er ejet af Augustinus Fonden og deponeret hos Ordrupgaard.

Billeder/Filer

Alle billeder og filer relateret til dette maleri er angivet nedenfor. Du kan vælge at downloade hele samlingen eller udvælge specifikke filer efter behov.

Bærende underlag

Filnavn Format Størrelse Download
Verso VIS-R-VIS JPG 4 MB

Blændramme

Filnavn Format Størrelse Download
Opspænding JPG 972 KB
Opspænding JPG 181 KB
Opspænding JPG 155 KB

Undermaling

Filnavn Format Størrelse Download
Undermaling JPG 1,000 KB
Undermaling JPG 1 MB
Undermaling JPG 508 KB

Farvelag

Filnavn Format Størrelse Download
Farvelag JPG 1 MB
Farvelag JPG 422 KB
Farvelag JPG 271 KB

Multispektral imaging

Filnavn Format Størrelse Download
VIS-R-VIS JPG 3 MB
IRR JPG 2 MB
X-Ray JPG 3 MB
VISr-R-VIS JPG 4 MB
VISt-R-VIS JPG 5 MB
IR-R-IR JPG 3 MB
VIS-L-UV JPG 2 MB
IR-FC JPG 3 MB
UV-R-UV JPG 3 MB
UV-FC JPG 3 MB
IR-L-UV JPG 1 MB
IR-L-VIS JPG 2 MB
Verso VIS-R-VIS JPG 4 MB
IR-R-IR JPG 4 MB
Verso VIS-L-UV JPG 3 MB

Weave maps

Filnavn Format Størrelse Download
Weave maps JPG 2 MB

MA-XRF

Filnavn Format Størrelse Download
Zn K JPG 831 KB
Pb L JPG 954 KB
Pb M JPG 2 MB
Ca K JPG 2 MB
Fe K JPG 2 MB
Cu K JPG 2 MB
K K JPG 3 MB
P K JPG 3 MB
Co K JPG 3 MB
Cr K JPG 2 MB

Optisk mikroskopi

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF oversigt JPG 160 KB
Farvesnit UV-A oversigt JPG 220 KB
Farvesnit UV-I3 oversigt JPG 185 KB
Farvesnit DF detalje JPG 419 KB
Farvesnit UV-A detalje JPG 497 KB
Farvesnit UV-I3 detalje JPG 510 KB

SEM-EDXS

Filnavn Format Størrelse Download
Farvesnit DF JPG 419 KB
Farvesnit BSE JPG 99 KB
Pb M JPG 124 KB
Al K JPG 309 KB
Si K JPG 149 KB
Ca K JPG 217 KB

Har du et spørgsmål, eller ligger du inde med yderligere viden om dette kunstværk? Så send en mail til vihda@smk.dk